Afhentning fredage fra kl. 12-15 på Jagtvej 59 - Fri fragt til pakkeshop for ordre over 300 kr. (0-2kg) - Hurtig levering 1-3 hverdage. - Mobilepay, kort og EAN.

Nyhedsbrev 2021-05-06 | Eksklusiv engblanding i shoppen | Bogen nærmer sig udgivelse | Det kan du så i maj

6. maj 2021
Trods sygdom og corona når vi masse i TagTomat: Vores bogbaby kommer (endelig) snart til verden, vi har fået en ny, eksklusiv blomsterblanding i shoppen og sår en masse dejlige ting i maj.

Kære ven af TagTomat

Brager det også afsted hjemme hos dig med spiring, om- og udplantning? Her i TagTomat kan vi i hvert fald mærke, at foråret virkelig er kommet (selvom maj ikke har vist sig fra sin helt søde, milde side endnu). Ikke desto mindre har vi gang i en masse spændende projekter rundt omkring i byen med at bygge, så, plante til og formidle grøn viden.
Sæsonen startede yderligere turbulent med corona indenfor TagTomats rækker, men heldigvis er vores kollega nu ovenpå igen, og vi har ansat en håndfuld friske nye tomatspirer til at hjælpe med at passe butikken, pakke webordrer, og hvad der nu ellers opstår af vigtige opgaver.
Her i nyhedsbrevet kan du læse mere om, hvad du kan så og spire i maj, du får et forspring i køen til en eksklusiv ny engblanding og så er vores kommende bog endelig ved at være lige på trapperne!!
Glædeligt forår og grøn front!
Mads & Team TagTomat

Kom foran i køen til eksklusiv frøblanding

webshop-Blomsterblandinger-442-21_AV6
Lige om lidt sætter vi Frøken Bertha i gang med at pakke en ny frøblanding. Blandingen er udsolgt fra producenten alle andre steder, men det er lykkedes os at få fat i et begrænset parti på 10 kg af denne vilde og håndhøstede engblanding med danske sorter. For at så mange af jer som muligt kan få gavn af den, har vi valgt “kun” at putte 5 gram i poserne (vores andre blandinger har 10 g). Frøene lanceres egentlig først mandag, men du kan sikre dig dit parti og bestille dem allerede nu. Så sender vi dem afsted i næste uge.

Forudbestil Dansk Natureng

“Grow Like Tomorrow” snart som e-bog

Grow-Like-Tomorrow-design-titelgrafik2
Den sidste tekst er i dag blevet korrekturlæst på vores kommende bog “Grow Like Tomorrow”. Den hårde fødsel nærmer sig derfor sin ende, og bogen kommer derfor (endelig) snart til verden!
E-bogen udkommer før den trykte bog, og så snart den digitale version er klar, sender vi den til gratis download til alle nyhedsbrevmodtagere og til jer, der har støttet crowdfunding-kampagnen.

Frøkollektion forhandles flere steder

2021-05-06_frø-i-muji_web_01
Husk, at vores nye frøkollektion nu bliver solgt hos flere forhandlere i Danmark. Bl.a. kan du finde de farvestrålende poser på Louisiana, hos Muji i Illum, hos Zinkbakken, Meyers Deli og Bageri samt Danmarks Naturfredningsforening.
Kender du en forretning, der skal forhandle vores økologiske og danske frø, er du velkommen til at skrive til os på info@tagtomat.dk.

Såkalender: Maj byder på et væld af frø

TagTomat_Webshop-kategori1_Frø_700px-web
Såkalenderen siger maj, og det betyder, at du har masser af muligheder for at så alle mulige gode, grønne sager udenfor.
Vi kan blandt andet anbefale at forspire og udplante salater som egebladssalat, pluksalat og romaine. Du kan også her i maj nå at forspire fennikel samt udplante skønne stangbønner, bladselleri og selvfølgelig blomsterblandinger.
 

 

||||||||||||||||