Afhentning fredage fra kl. 12-15 på Jagtvej 59 - Fri fragt til pakkeshop for ordre over 300 kr. (0-2kg) - Hurtig levering 1-3 hverdage. - Mobilepay, kort og EAN.
Infoartikel -

Pluksalat – Black Seeded Simpson – Lækker sprød salat der er nem at dyrke – Økologisk

En hurtigtvoksende pluksalat med fine krøllede, grønne blade. Den er særligt velegnet til vores koldere klima og kan dyrkes i det tidligere forår, ligesom du kan så den om efteråret, hvis du vil kunne høste tidligt året efter. Samtidig er det en af de salatsorter der kan tåle varmere temperaturer uden at gå hurtigt i stok.
N

Økologisk

Egnet til friland

Egnet til drivhus

Trives i krukke/altankasse

Dyrkes i fuld sol

Dyrkes i halvskygge

Sådybde

1

cm.

Planteafstand

20

cm.

Rækkeafstand

30

cm.

Spiretemperatur

10
-18

Spiretid

4
-9

dage

Udviklingstid

30
-100

dage

Levetid

Enårig plante

Egnet til forspiring

Ja

Egnet til efterårssåning

Ja

Sådan dyrker du

Sådan gør du: Pluksalat sås direkte på friland fra starten af foråret til hen på sommeren. Pluksalat vokser relativt hurtigt, og du kan bruge den til at efterså i de bede, hvor du høster de første afgrøder tidligt. Lav en rille med en dybde på 0,5-1 cm. Hæld lidt vand i rillen, fordel frøene jævnt i rillen, og dæk dem herefter med jord. For at hver enkelt salatplante kan udvikle sig optimalt tyndes der ud ca. en måned efter, at du har sået. Spis de planter, du udtynder, eller plant dem et nyt sted, hvis du har plads til det. Pasning: Salat er meget tørstig, så du skal vande godt henover sommeren for at få et godt udbytte. På en varm og tør sommerdag skal der ikke meget til, før salatbladene bliver slatne pga. den høje vandfordampning. De kan godt reddes, selvom de er blevet lidt slatne, hvis du vander, så længe de ikke tørrer helt ud. Høst: Du kan begynde at høste salaten ca. 2 måneder efter, at du har sået. Nip enkelte blade af, og hiv ikke hele planten op, så bliver planten ved med at producere salatblade, som du kan høste løbende. Det er netop det smarte ved pluksalat.

Vores frøkollektion

Disse frø er en del af TagTomats Frøkollektion 2022. Alle vores grøntsagsfrø er økologiske, og vi pakker dem selv i hånden eller på vores antikke frøpakkemaskiner fra 1895, Benny og Bertha, her på Nørrebro.