Afhentning fredage fra kl. 12-15 på Jagtvej 59 - Fri fragt til pakkeshop for ordre over 300 kr. (0-2kg) - Hurtig levering 1-3 hverdage. - Mobilepay, kort og EAN.
Infoartikel - Cucumis sativus

Skoleagurk – Beth Alpha – En lille og glat agurk med masser af crunch – Økologisk

En lille, mørkegrøn agurk med et glat og tyndt skind og masser af crunch. Planten får dekorative, klatrende arme og store grønne blade. Sorten er meget produktiv og har stor modstandsdygtighed overfor både plantesygdom og skadedyr. Sorten udvikler få hanblomster og agurkerne har derfor få frø.
N

Økologisk

N

Frøstabil

Egnet til drivhus

Dyrkes i fuld sol

Kræver læ

Sådybde

1

cm.

Spiretemperatur

21
-25

Spiretid

3
-5

dage

Udviklingstid

80
-140

dage

Højde

150
-200

cm.

Levetid

Enårig plante

Egnet til forspiring

Ja

Sådan dyrker du

Forspir frøene indendørs ved en temperatur på 22-25 grader. Udplant de små agurkeplanter efter 3-4 uger, når planterne har mindst 2-3 store blade. Planten er varmekrævende, men trives fint i vores klima hvis den dyrkes i drivhus. Sæt først småplanterne ud i drivhuset, når jordtemperaturen er over 20 grader. Planten udvikler sig godt ved en dagstemperatur på op til 32 grader. Vand ofte og sørg for at planterne aldrig tørrer ud. Vand ikke direkte på stilken og giv gerne planterne gødning. Planterne kræver ikke meget ventilation og udluftning. Planterne bliver høje og skal med tiden bindes op. Høst agurkerne løbende, jo flere agurker man plukker, jo flere nye kommer der. Pluk agurkerne så snart de er modne, og lad dem ikke sidde og blive runkne.

Forebyggelse og afhjælpning af plantesygdomme og skadedyr

Selvom agurkeplanter er hurtigtvoksende og livskraftige, så er der farer der lurer, i form af svampesygdomme såsom skimmel og meldug samt skadedyrsangreb fra især spindemider, bladlus og dræbersnegle. Hvis planten får gule, små agurker, der visner, er det fordi du har beskåret planten for lidt, så agurkeplanten har måtte koncentrere sig alt for meget om nogle agurker, mens den har måtte opgive andre, der så bliver gule og til sidst visner.

Gode Naboplanter

Forebyg skadedyrsangreb ved at dyrke dine agurkeplanter sammen med f.eks. basilikum, koriander eller tagetes.

Vores frøkollektion

Disse frø er en del af TagTomats Frøkollektion 2022. Alle vores grøntsagsfrø er økologiske, og vi pakker dem selv i hånden eller på vores antikke frøpakkemaskiner fra 1895, Benny og Bertha, her på Nørrebro. Frøene i 2022-kollektion kommer fra det Østrigske firma Reinsaat.

Vidste du at

Agurkeplantens hanblomster vil bestøve plantens hunblomster som agurkerne udvikles fra. Bliver hunblomsterne bestøvet af hanblomster vil agurkerne udvikle frø inde i frugten. De fleste foretrækker få frø i agurkerne, og nipper derfor hanblomsterne af planten. Hanblomsterne sidder som små sideskud i bladhjørnerne, og du kan kende en hanblomst på at blomsten sidder på små stilke, der ikke udvikler mini-agurker som hunblomsterne.

Opskrifter og køkkentips

Brug skoleagurker som en frisk snack ude i drivhuset, eller gem dem i køleskabet og server dem som lækkert tilbehør til en frisk sensommersalat.

Historisk oprindelse

Skoleagurken Beth Alpha, kaldes også ”Beit Alpha” og stammer fra Israel, hvor sorten i 1950 blev udviklet i et landbrugskollektiv, kaldet en kibbutz. I dag er Beth Alpha den mest populære argurkesort i middelhavsområdet, og sorten bliver fortsat mere og mere udbredt i hele verden.