Afhentning fredage fra kl. 12-15 på Jagtvej 59 - Dog onsdag i påskeugen - Fri fragt til pakkeshop for ordre over 300 kr. (0-2kg) - Hurtig levering 1-3 hverdage. - Mobilepay, kort og EAN.
Infoartikel - Origanum vulgare

Oregano – Vild Merian – Kraftfuld og hårdfør oregano med fine blomster som bierne elsker – Økologisk

Intens smag af oregano med fine små blomster, som er magneter for bier og sommerfugle. God i urtebedet, altankassen eller som bunddække. Det er en hårdfør sort, som er overraskende nem at dyrke og derfor meget begyndervenlig. Så den i urtehaven, på altanen, i græsplænen eller som bunddække.
N

Økologisk

N

Frøstabil

Egnet til friland

Trives i krukke/altankasse

Dyrkes i fuld sol

Sådybde

0

cm.

Planteafstand

20

cm.

Rækkeafstand

30

cm.

Spiretemperatur

15
-30

Spiretid

10
-20

dage

Udviklingstid

50
-90

dage

Højde

30
-40

cm.

Levetid

Flerårig plante

Egnet til forspiring

Ja

Sådan dyrker du

Forspir i marts/april eller så direkte på dyrkningsstedet i maj/juni. Sørg for, at din jord er løs og fugtig. Tryk frøene forsigtigt ned i jorden med den rette afstand, og dæk derefter med 2-3 mm. let jord. Det vigtigste for at din oregano trives og bliver kraftfuld er, at du finder den en solrig plads. Oregano trives i det meste jord, men foretrækker at den er løs og til den tørre side, hvorfor den ikke kræver meget vanding. Oregano blomstrer oftest fra juli til september. Høst gerne din oregano inden blomsterknopperne springer ud, da du vil få en mere smagfuld oregano. Har du flere oreganoplanter kan du evt. lade den ene af dem blomstre til bierne, og du kan bruge de spiselige blomster.

Forebyggelse og afhjælpning af plantesygdomme og skadedyr

Oregano er en robust plante, der er mindre tilbøjelig til at få sygdomme eller blive angrebet af skadedyr. Planter du din oregano i et for fugtigt områder eller vander den for meget, kan svampe dog præge din oregano, der kan medføre at blade og rødder rådner. Det er derfor vigtigt at plante oregano i et mere tørt og solrigt område, og sørge for at der kommer luft til planterne. Beskæring af dine oreganoplanter kan hjælpe med at øge luftcirkulationen. Mere sjældent, kan oregano også angribes af cikader og bladlus. Sker det, at din oregano får brune pletter kan det skyldes høje temperaturer i sommervarmen, der kan give forbrændinger på bladene. Skær de brune blade af, og din plante vil hurtigt komme til livs igen.

Gode Naboplanter

Gode naboplanter til oregano er græskar, tomater, løg, gulerødder og porre.

Vores frøkollektion

Disse frø er en del af TagTomats Frøkollektion 2022. Alle vores grøntsagsfrø er økologiske, og vi pakker dem selv i hånden eller på vores antikke frøpakkemaskiner fra 1895, Benny og Bertha, her på Nørrebro. Frøene i 2022-kollektion kommer fra det hollandske firma Pieterpikzonen.

Vidste du at

I Grækenland går historien på, at når oregano gror frodigt på en grav, er det et tegn på at den døde er lykkelig.

Opskrifter og køkkentips

Presser eller knuser du oreganoen let, vil den frigøre sine olier og give mere smag. Oregano er særligt gode i tomatretter, fx i en pastasovs, på pizza, ligesom den er fremragende i en omelet eller til kraftige gryderetter og supper.

Historisk oprindelse

Navnet oregano stammer fra det græske oros, som betyder bjerg, og ganos, der betyder pryd. Navnet “bjergpryd” henviser formentlig til, at oregano vokser vildt på mange solrige bjergsider og pryder landskabet og de mange insekter.