Kære ven af TAGTOMAT

Vi inviterer til hyggelig høstfest sammen med Nørrebro United
fredag den 5. september kl. 15-18
i gårdhaven hos Nørrebro United (Husumgade 44).

Der vil være lækre smagsprøver og hyggelige aktiviteter. Du kan bl.a. lave dit eget mel, bihoteller til din altan eller gård, trille frøbomber til at gøre byen grønnere, være kreativ med planter eller lære at dyrke spiselige svampe.

Det hele er gratis og alle er velkomne, så tag en ven eller nabo med under armen og bliv så længe, I har lyst!

Vi håber, vi ses.
Grøn front!
Team TAGTOMAT og de gode folk hos NBU
Projektet, som er støttet af Nordea-fondens pulje "Her gror vi", handler om at skabe et grønt fællesskab for både børn og voksne med base ved Nørrebro United's klubhus. Her vil plantekasser med fokus på biodiversitet og spiselige planter og et vandhul med regnvandsopsamling danne rammen om forskellige aktiviteter henover året.

facebook twitter instagram