Kære alle

Efteråret har for alvor meldt sin ankomst, og selvom dagene bliver kortere, er det bestemt ikke en tid, hvor vi læner os tilbage. Tværtimod! Det er en tid for høst, fællesskab og nye, spændende projekter, der spirer frem – ikke mindst i svampenes fascinerende verden.

Vi har kalenderen fuld af spændende arrangementer, hvor vi håber at se en masse af jer. Udover nedenstående deltager vi også til Kulturnatten på Dansk Arkitektur Center fredag før efterårsferien.

Madglad festival på Gladsaxe Bibliotek - 27. september kl. 10-16.

Kom forbi Gladsaxe Hovedbibliotek, hvor lørdag er spækket med aktiviteter. Du kan se det fulde program ved at klikke på overskriften herover.

Kl. 12-13 holder Mads foredraget "Svampe i hverdagen – fra mycelium til middagsbord". Lær, hvordan du nemt kan komme i gang med at dyrke dine egne lækre spisesvampe derhjemme. Det er en fantastisk måde at forlænge dyrkningssæsonen på.

Udover TAGTOMAT, kan du blandt andet opleveNikolaj Kirk, Familieliv på budget og SylteDronningen, Slottet i Smørmosen og mange flere oplægsholdere.

Høstmarked på Frilandsmuseet - 27-28. september kl. 10-15.30

Weekenden står i høstmarkedes tegn på Frilandsmuseet. Udover et summende marked begge dage deltager vi søndag Kl. 12:30 i en debatten "Byen spirer" modereret af Alexander Holm. Debatpanelet består udover os af Tobias Unger Coff (Københavns Fødevarefællesskab), Helle Solvang (Jordens Skole) og Jeff Risom (Gehl Architects).

Kom og byd ind med dine tanker om byens spisekammer, og se resten af programmet ved at klikke på overskriften!

Sæt kryds i kalenderen: Kom til Svampefestival 4.-5. oktober på Arkitektskolen kl. 10-17

Vi er utroligt glade og stolte over at kunne invitere jer alle til Svampefestival på Arkitektskolen i weekenden den 4.-5. oktober.

Dette er ikke bare et arrangement, vi deltager i – det er et projekt, vi har lagt meget hjerte i at planlægge sammen med en masse andre dygtige og passionerede folk fra svampemiljøet. Festivalen bliver en fejring af alt, hvad svampe kan: fra mad og medicin til materialer og kunst.

Vi holder oplæg om hjemmedyrkning af svampe om lørdagen kl. 14.20, og programmet er spækket med andre spændende navne som professor Lene Lange, arkitekt Phil Ayres og forsker David B. Collinge. Det bliver to dage fyldt med inspiration for både nørder og nysgerrige.

Vi glæder os utroligt meget til at se jer derude til nogle inspirerende snakke om alt det, der gror!

De grønneste hilsner,
Team TAGTOMAT

ps. Vi ved godt at mange læsere ikke bor i Københavns området, men vi lover at et af de næste nyhedsbreve indeholder indhold man kan downloade som pdf, da vi er ved at lægge sidste hånd på vores Svampeunivers 2.0.
facebook twitter instagram