Hent din webshopordre fredage kl. 12-15 på Jagtvej 59 - Fri fragt til pakkeshop for ordre over 300 kr. (0-2kg) - Vi sender pakker 2-3 gange om ugen. - Mobilepay, kort og EAN.

TagTomat pasningsguides til produkter og urban gardening projekter 2017

10. maj 2017
Vi har i TagTomat brugt vinterhalvåret på at færdiggøre pasningsguides til udvalgte produkter såsom højbede, KøkkenKasse og plantekumme, der alle kan bruges i dit nuværende eller næste byhave eller urban gardening projekt.

I vores pasningsguides får du gode råd fra TagTomats team af gartnere, landskabsarkitekter og arkitekter omkring jordtilførsel, gødning, vanding, pasning og meget mere. Du får også et årshjul og en checkliste til, hvad du skal være særligt opmærksom på. Vi har lavet pasningsguides fordi vi selv har behov for dem når vi er ude for at drifte grønne fællesskaber, og så tænkte vi, hvorfor ikke bare dele vores interne arbejdsredskaber med jer til fri download.

Hver guide indeholder forskellige inspirationsbilleder og en tværsnit-tegning af produktet med planter, rødder og det hele. Se vores pasningsguides og de fine tværsnit-tegninger her.

Vi håber, I bliver glade for vores pasningsguides og vil bruge dem flittigt, når I skaber jeres grønne rum.

Urban Gardening er nu forankret

For os har processen med at skabe dem været spændende, og den har fået os til at tænke over den rejse TagTomat har været på, siden Mads i 2011 startede med at dyrke grøntsager på taget af et skraldeskur i sin baggård på Nørrebro, til han i 2014 oprettede firmaet TagTomat, og til nu hvor Team TagTomat består af en håndfuld medarbejdere, der brænder for at skabe grønne fællesskaber i byen – inklusive mikrofællesskaber på altaner, terrasser og i haver. Det er fedt vi sammen med jer på bare tre år har formået at få Urban Gardening til at blive mere end en tendens – vi mener faktisk det nu er forankret i de danske byrum. Hvis du vil læse om hvad vi og andre har gjort kan du finde gode historier og vejledninger i vores bog “TagTomat – Vejen til grønne fællesskaber i byen”

Vi er spændte på vores næste rejsemål og glæder os til at skabe masser af kreative projekter og produkter med og for jer. Lige nu arbejder vi på at færdiggøre vores produktkatalog, workshopkatalog og pakkeløsningstilbud (tre bænke + to plantekummer + det løse), som vi glæder os til at dele med jer.

Tak til alle jer der er med på rejsen!

Baggrundsinfo om holdet bag

Det talentfulde hold bag indholdet er:

  • Amanda Olivia Andersen – tekst
  • Rie Juhl Arndt – tegninger
  • Lærke Essemann Jensen – layout
  • Anne Tange – plantevalg
  • Mads Boserup Lauritsen – koncept