Hent din webshopordre fredage kl. 12-15 på Jagtvej 59 - Fri fragt til pakkeshop for ordre over 300 kr. (0-2kg) - Vi sender pakker 2-3 gange om ugen. - Mobilepay, kort og EAN.

Dyrkningsmetoder à la TagTomat – blandingskultur og sædskifte

15. april 2019
Som en del af vores samarbejde Københavns Kommune, hvor vi har lavet urbane (skole)haver for byens borgere – høj som lav, er vi ved at lægge sidste hånd på det fælles formidlingsmateriale ”Køkkenhave à la TagTomat”. Køkkenhave à la TagTomat er en samling af vores bedste råd til dyrkning af grønt i byen, og indeholder […]
||||

Som en del af vores samarbejde Københavns Kommune, hvor vi har lavet urbane (skole)haver for byens borgere – høj som lav, er vi ved at lægge sidste hånd på det fælles formidlingsmateriale ”Køkkenhave à la TagTomat”.

Køkkenhave à la TagTomat er en samling af vores bedste råd til dyrkning af grønt i byen, og indeholder praktiske guides om hvordan du fx vander bedst, konkrete forslag til bedplaner, uddybende råd og vejledning fx om plantevalg og et årshjul med både praktiske ting, som skal ordnes i haven, og sociale aktiviteter.

Når vi er helt færdige med materialet kommer det til at ligge til gratis download på vores hjemmeside, men mens du venter, kan du starte med at læse kapitlet her om dyrkningsmetoder à la TagTomat: blandingskultur og sædskifte.

Naturen som udgangspunkt

Den økologiske dyrkning tager udgangspunkt i naturens samspil mellem planter og andre organismer. Det er bedst for planterne, og det giver en større mangfoldighed og biodiversitet. I TagTomat er vi særligt glade for to metoder: vi planter altid blandingskulturer, og vi dyrker afgrøder i sædskifte. I afsnittet her kan du læse mere de to metoder og deres fordele, om hvilke planter der gror godt sammen, og om hvordan du kan komme godt i gang med sædskifte.

Har du spørgsmål eller dine egne gode fifs til sædskifte og smukke samplantninger, så del dem gerne på forum.tagtomat.dk. Under kategorien ’Køkkenhave à la TagTomat’ kan du desuden finde dyrkningsvejledninger til udvalgte afgrøder.

Fortovsbed med bl.a. rød grønkål, skovsyre og bispehue. Foto: Kristine Kiilerich

 

Bed på tagterasse med havtorn, stenurt og visne frøstande af mandstro. Foto: Kristine Kiilerich.

Blandingskulturer

Blandingskulturer er det modsatte af monokulturer, hvor du kun dyrker én slags plante over et areal. Med blandingskulturer skaber du både mere variation og æstetisk nydelse for øjnene og bedre betingelser for både planter og smådyr. I naturen er der ingen planter, som vokser alene, en art for sig, og med blandingskulturer kan du efterligne planternes naturlige samspil og opnå en højere diversitet.
Når du vil dyrke grønt i byen er det derfor også godt ikke kun at plante afgrøder – forskellige blomster (spiselige eller ikke-spiselige) kan tiltrække bestøvende insekter og nyttedyr, som spiser skadedyrene på dine afgrøder. Bland også gerne flerårige buske og træer med dine afgrøder.

Tænk i lag og variation – hele året

Når du laver dine samplantninger med blandingskultur, så tænk gerne i flere lag. Så udnytter du pladsen meget bedre. For at dyrke spiseligt grønt, behøver du ikke nødvendigvis at opbygge dine bede som en traditionel ’køkkenhave’ med lige rækker af afgrøder. Du kan fx sagtens dyrke jordbær under din hindbærbusk.
Når du laver din samplantning, så brug skoven som model. Hvis dit bed er stort nok, så hav et lille træ (fx æble, rød fligebladet hyld eller fyr), en busk (fx sommerfuglebusk, solbær eller hindbær) eller nogle større planter, der rager lidt op (fx rabarber eller grønkål som er gået i stok). Du kan også bruge klatreplanter til at få højde på dit bed. Lad fx en brombær kravle op ad et espalier eller hav forskellige bønner, som snor sig op ad et stativ. Bland med nogle forskellige mellemhøje stauder, krydderurter eller grøntsager, og sørg for at hav en bunddækkeplante (fx skovjordbær).
Tænk også på at sætte planter, som kan blive stående gennem vinteren, fx forskellige slags kål eller juleroser, lad de forskellige frøstande fra blomsterne stå og sæt blomsterløg, som spirer i det allertidligste forår. På den måde får du et flot og varieret udtryk hele året og du skaber gode betingelser for byens insekter og fugle.

Fortovshave med blandingskulturer, som giver et varieret udtryk året rundt. Foto: Kristine Kiilerich

Ledsageplanter

Ledsageplanter, er planter, der godt kan lide at vokse ved siden af hinanden. De hjælper hinanden på forskellig vis. Fx trives nogle planter godt sammen, fordi de supplerer hinanden mht. næringsbehov, og derved kan være fælles om det samme stykke jord. Andre sørger for at holde skadedyr væk fra naboen, og andre passer godt sammen, fordi deres forskellige væksttyper kan kombineres i samme bed – fx kan den ene plante være krybende, mens den anden er opret og smal.
Nedenfor ser du en liste over udvalgte afgrøder og deres gode ledsageplanter.

Afgrøde

Gode ledsageplanter

Kartoffel

Hestebønne, kål, majs, spinat, tagetes

Løg

Gulerod, salat, rødbede

Hestebønne

Kartoffel, morgenfrue, kål

Pluksalat

Kål, radise, rødbede

Spinat

Kartofel, kål, radise, stangbønne

Squash

Blomsterkarse, rødbede, stangbønne

Radise

Bønne, ært, gulerod, spinat

Gulerod

Ært, løg, radise

Bønne

Kartoffel, kål, pluksalat, rødbede

Ært

Kål, gulerod, majs, radise

Majs

Bønne, Squash

Rødbede

Buskbønne, pluksalat, løg

 

Gulerødder

Gulerødder

Ærter på espalier

Ærter på espalier

Sædskifte

At praktisere sædskifte i sin køkkenhave betyder, at du ikke dyrker den samme afgrøde i det samme bed år efter år. Derimod har du et rotationssystem, hvor afgrøderne plantes et nyt sted hvert år, og tidligst vender tilbage til det samme bed 4 år efter. På den måde undgår du at opformere plantespecifikke sygdomme og skadedyr, og du får bedre struktur og næringsforhold i din jord.

Du behøver dog ikke et kompliceret sædskifte for at have en økologisk have. Hvis du dyrker med blandingskultur (se forrige afsnit) får du også en frodig og mangfoldig have, og undgår mange af de problemer, der er forbundet med at dyrke afgrøder som monokultur. Når det er sagt, er der stadig gode fordele ved at rotere dine enårige afgrøder. Ærter og bønner kan fx fiksere kvælstof, som giver en næringsrig jord, der efterfølgende kan bruges til næringskrævende afgrøder som squash, og det er fx vigtigt ikke at dyrke kartofler i den samme jord år efter år.

Sædskifte med spinat, bladbede og græskar (bed 5).

Flere niveauer af sædskifte

Du kan praktisere sædskifte på flere niveauer. Hvis du har flere bede til rådighed kan du lave en rotationsplan, fx som i eksemplet længere nede. Har du kun ét lille bed til rådighed, kan du vælge at dyrke forskellige afgrøder fra år til år.
Hvis du er en garvet grøntsagsdyrker, kan du vælge at lave en detaljeret sædskifteplan med 8 forskellige plantegrupper, som du følger nøje. Hvis du vil holde det helt enkelt, er det vigtigste at undgå at have kartofler eller korsblomstrede planter (fx kål) i det samme bed år efter år.

Inddeling af afgrøder i plantegrupper til sædskifte

Hvis du vil kaste dig ud i sædskifte, har vi opstillet 5 plantegrupper, som du kan rotere mellem. Indenfor grupperne trives planterne godt sammen – dvs. at du med fordel kan plante kartofler, hestebønner, porrer og tomater (gr. 2) sammen i et bed.
Du kan også kombinere med planter udenfor en gruppe eller andre gode ledsagerplanter og blomster (se afsnittet om blandingskulturer, men husk ikke at have kartofler/kål flere år i træk.)
Plantegrupperne er fortrinsvis inddelt efter plantefamilier, da sygdomme og skadedyr oftest smitter indenfor familier. Fx er kålfluer og kålsommerfuglelarver både glade for kål og andre planter i korsblomstfamilien.
1. Korsblomstrede planter: kål, radiser, rucola m.fl.
2. Blandede afgrøder: Kartofler, hestebønne, porre og evt. tomat
3. Ærteblomstrede planter: ærter og bønner
4. Rodfrugter og løg: gulerod, rødbede, pastinak, løg og hvidløg
5. Blandede afgrøder: salat, spinat, bladbeder, squash, majs, græskar.

Sædskifte med kartofler, hestebønne og porrer (bed 1).

Sædskifteplan – 5 år

Her ser du et eksempel på et 5-årigt sædskifte, som både tilgodeser planternes behov og samtidig er overskueligt med mulighed for plantekombinationer, der er smukke og højtydende.

År 1

År 2

År 3

År 4

År 5

Bed 1

Kartoffel, hestebønne, porre

Spinat, bladbede, squash, græskar

Gulerod, rødbede, pastinak, løg og hvidløg

Ærter, buskbønner, stangbønner

Radise, kål

Bed 2

Radise, kål

Kartoffel, hestebønne, porre

Spinat, bladbede, squash, græskar

Gulerod, rødbede, pastinak, løg og hvidløg

Ærter, buskbønner, stangbønner

Bed 3

Ærter, buskbønner, stangbønner

Radise, kål

Kartoffel, hestebønne, porre

Spinat, bladbede, squash, græskar

Gulerod, rødbede, pastinak, løg og hvidløg

Bed 4

Gulerod, rødbede, pastinak, løg og hvidløg

Ærter, buskbønner, stangbønner

Radise, kål

Kartoffel, hestebønne, porre

Spinat, bladbede, squash, græskar

Bed 5

Spinat, bladbede, squash, græskar

Gulerod, rødbede, pastinak, løg og hvidløg

Ærter, buskbønner, stangbønner

Radise, kål

Kartoffel, hestebønne, porre

Bedplaner med blandingskultur

Plantekasse 1 2 majs, 1 squash og 5 klatrebønner.
Alle afgrøder forspires og udplantes sent på foråret. Bønnerne plantes ved majsens fødder, og bruger herefter de stive majsplanter som klatrestativ. Bønnerne er kvælstoffikserende, og forsyner de andre kvælstofkrævende afgrøder med rigelig næring. Squashen er bunddækkende og kan hænge ud over bedets sider.

Plantekasse 2 1 tomat, 1 blomsterkarse, 2 pluksalat, 6 hvidløg.
Hvidløg lægges i november. Tomat og blomsterkarse forspires og udplantes sent på foråret. Pluksalat sås direkte midt på foråret. Tomatplanten skal løbende bindes op og nippes forneden. Blomsterkarsen er bunddækkende og kan hænge ud over bedets sider. Pluksalat høstes løbende efter behov. Hvidløg høstes i juli. Alle planter har en gavnlig indvirkining på de andre planter i bedet.

Højbed 1 2-3 håndfulde spinat, 4 grønkål og 18 ærter (tidlig sort af marvært).
Marvært sås i to rækker midt i bedet. Sæt et lille espalier mellem rækkerne, som ærterne kan sno sig op ad. Bredså spinat i den øvrige del af bedet. 4 grønkål forspires og udplantes sent forår, to på hver side af ærterne. Spinat høstes løbende, og trimmes helt bort efterhånden som kål og ærter vokser til. Høst ærterne senest i starten af juli, så grønkålen får plads til at udvikle blade. Kålen kan blive stående i bedet vinteren over, og du kan efterså med vintergrønt eller dække af med gran.

Højbed 2 10 majs, 4 busktomater (med svag vækst) og 1-2 håndfulde morgenfruer.
Busktomater og majs forspires. Morgenfruerne sås midt på foråret i en enkelt række rundt i bedets kant. Sent på foråret udplantes de 4 tomatplanter i hvert sit hjørne, og majsen i en gruppe i midten af bedet. Morgenfruen blomstrer til frosten kommer.

Bedplaner med sædskifte

Bed 1
Plantekasse: 2 kartofler, 14 hestebønner.
Højbed: 9 kartofler, 18 hestebønner, 18 porrer.
Kartofler og hestebønner lægges og sås samtidig i det tidlige forår. Kartofler i midten med en række hestebønner på hver side. Porrerne forspires midt på foråret. Når de tidlige kartofler er gravet forsigtigt op, udplantes porrerne.

Bed 2
Plantekasse: 1 squash, 1-2 håndfulde spinat.
Højbed: 2-3 håndfulde spinat, 12 bladbeder, 1 græskar.
Spinat bredsås tidligt på foråret, og høstes samt eftersås løbende. Bladbeder sås i højbedets to yderrækker, som først ryddes for spinat, sent på foråret. Squash/græskar forspires indenfor midt på foråret. Når planten er klar til udplantning, høstes den resterende spinat, og squash/græskarplanten udplantes midt i bedet.

Bed 3
Plantekasse: 7 løg, 1 håndfuld gulerødder.
Højbed: 16 løg, 1-2 håndfulde gulerod, 1 håndfuld rødbede.
Løg sættes først på foråret, efterfølgende sås gulerødder og rødbeder. Sæt to rækker med løg, to rækker med gulerod og en række rødbeder. Husk efterfølgende at tynde i rækkerne med gulerødder og rødbeder. De rødbeder, du tynder ud, kan bruges som bladgrønt i løbet af foråret.

Bed 4
Plantekasse: 5 stangbønner, 2 buskbønner, evt. 2 kål.
Højbed: 4 buskbønner, 5 stangbønner, 10 ærter (evt. højærter).
Lav et ca. 2 meter højt kegleespalier af hassel eller bambuspinde, som stangbønner og ærter kan sno sig op ad. Ærterne sås direkte midt på foråret i en cirkel omkring espalieret. Buskbønner, stangbønner og kål forspires og udplantes sent forår. I plantekassen plantes de 5 forspirede stangbønner i en cirkel rundt om kegleespalieret, og buskbønner og kål fordeles i resten af plantekassen. I højbedet plantes buskbønnerne i bedets hjørner og stangbønnerne rundt om espalieret mellem ærterne.

Bed 5
Plantekasse: 2 grønkål, 1-2 håndfulde radiser.
Højbed: 2-3 håndfulde radiser, 2-3 håndfulde rucola, 5 kål (fx to grønkål, to palmekål og et savoykål).
Radise og rucola sås tidligt forå. Kålen forspires. Når kålen er klar til udplantning ryddes pletter med rucola og radise, hvor kålen skal plantes, fordelt rundt i bedet. De resterende radiser og rucola trimmes efterhånden, som kålen vokser til. Lad 1-2 radiseplanter stå og gå i blomst. De umodne radisefrøstande er meget delikate. Kålen kan blive stående i bedet vinteren over, og du kan efterså med vintergrønt eller dække af med gran.Lad 1-2 radiseplanter stå og gå i blomst. De umodne radisefrøstande er meget delikate. Kålen kan blive stående i bedet vinteren over, og du kan efterså med vintergrønt eller dække af med gran.