Gaveboks – 2x svampeboks 1x frøbombe
299,00kr.
Ikke på lager
Gaveboksen indeholder 2 af vores populære Svampebokse, der er lavet af økologisk halm blandet med økologisk mycelium af østershat fra vores samarbejdspartner FungaFarm, pakket i en genbrugt mælkekarton fra vores lokale The Coffee Collective. Svampeboksene er to vilkårlige af vores mange flotte varianter. Dertil er der 1 gaveæske med 4 frøbomber, med frø til både dig og vores bestøvere, som du kan kaste et kedeligt sted i byen på bedste guerilla gardening manér.
Vi har samlet det hele i en flot håndlavet papæske af den fineste kvalitet, som efterfølgende kan bruges til opbevaring af småsager. Både gaveæsken og frøbombeæsken er lavet af Kartonnagefabrikken hos Hans Knudsen Instituttet i København NV, som hjælper borgere på kanten af det almindelige arbejdsmarked.
Har du spørgsmål til vores SvampeUnivers eller brug for fifs, er du velkommen til at kontakte os på TagTomats forum. Her kan du også læse vores pasningsguide til produktet, og følge med, når vi løbende udvikler vores svampedyrkning sammen med vores brugere og kunder.
Se også vores andre gaveideer og gaveboxe her.
En god start på svampedyrkningens forunderlige univers
Svampeboksen er god til dig eller din ven, som er helt ny i svampedyrkning og gerne lige vil prøve det af. Vi har pakket en genbrugt mælkekarton med økologisk halm, der er podet med almindelig østershat. Svampene er klar til at gro, så snart du skærer hul i kartonen, og efter 2-4 uger kan du høste de første svampe. Vi forventer, at du kan høste 2-3 små håndfulde østershatte. Når du har høstet dine svampe, kan du fx stege dem på panden og nyde dem på et stykke sprødt ristet brød.
Se yderligere vejledning på emballagen og på www.tagtomat.dk/svampebox.
Pakket lokalt på Nørrebro i genbrugte mælkekartoner
Svampeboksen består af økologisk snittet halm og økologisk østershat-mycelium fra vores samarbejdspartner FungaFarm. Det hele er blandet sammen i en mælkekarton, som vi får vi fra The Coffee Collective på Jægersborggade – lige rundt om hjørnet. Svampeboksen er pakket og udviklet på Nørrebro af TAGTOMAT.
Frøken Bertha
Alle vores frø og er pakket på vores smukke poser i vores lokaler på Jagtvej 59 på Nørrebro (Kbh). Nogle gange pakker vi i hånden, og andre gange sætter vi vores gamle frøpakkemaskiner, Frøken Bertha og Benny, i sving.
Frøpakkemaskinerne går også under navnet “The Brown Bag Filling Machine” er fra 1895, og det fine maskineri kan både fylde frø i poserne med forskellige skestørrelser og lime poserne sammen. Så der kan hurtigt pakkes 40 poser i minuttet. På den måde kan vi gøre det effektivt at pakke, og holde omkostningerne nede – hvilket i sidste ende giver dig en bedre pris.
FrøBomber – guerilla gardening for en grønnere by
Frøbomberne er små kugler af jord, ler og blomsterfrø som du kan have i lommen, når du bevæger dig rundt i byen. Ser du en plet bar og kedelig jord, så kast en frøbombe. Når det regner vil frøbomben smuldre og blomsterfrøene spire, så byen bliver mere farverig og frodig – til gavn for både mennesker og bestøvende insekter. Du kan selvfølgelig også kaste frøbomberne hjemme hos dig selv, og gå og nusse om de små blomsterspirer.
Vi har selv lavet frøbomberne, og den lille gaveæske er fra Hans Knudsens Insituttet. Der er 4 frøbomber i æsken.