Det skal du bruge:

• TAGTOMAT’s dyrkningskit på træmel og hvedeklid inkl. valgt mycelium
• Trykkoger 
• En “anordning” som hæver posen fra bunden af trykkogeren og til at lægge oven på posen (fx en dampkurv, si eller et par tallerkener) 
• Ca. 1 liter vand

Væbn dig med tålmodighed og planlæg processen. Forberedelsen af substratet tager op til 1 døgn, så læs guiden igennem, inden du går i gang.

TRIN 1: BLAND SUBSTRAT

Bland den afmålte mængde træmel og hvedeklid direkte i dyrkningsposen fra dyrkningskittet. Når træmel og hvedeklid er blandet til et jævnt substrat, tilsætter du 1 liter vand, og blander godt ind. Blandingen skal være jævnt fugtig – der må hverken være flydende vand eller tørre pletter.

Fold posen med filtersiden indad og tryk alt luft ud af posen. 

TRIN 2: START TRYKKOGEREN 

Placer en dampkurv, kraftig si, eller et stativ af en slags i bunden af din trykkoger, som dyrkningsposen kan stå på, for ikke at brænde fast. Posen skal hæves 3-5 cm fra bunden. Hæld vand i trykkogeren. Vandet skal dække de nederste 3-5 cm af bunden.

Placer forsigtigt dyrkningsposen oven på din anordning i trykkkogeren.

Læg en dampkurv/tallerken/andet oven på posen, så den ikke rammer trykkogerens låg og kan sidde fast i ventilerne. Det er vigtigt, at der kan komme damp rundt om.

Luk låget på trykkogeren, mens du sikrer at ventilerne er indstillet korrekt efter anvisningerne fra trykkogerens producent. 

Tænd for høj varme. Vent til der kommer en konstant strøm af damp fra ventilen (efter ca. 10 minutter) og skru derefter ned for varmen.

Lad din trykkoger fortsætte pasteuriseringen i 2,5-3 timer.

TRIN 3: AFKØLING

Sluk for blusset efter 2,5-3 timers pasteuristering og slip det værste tryk ud jf. anvisningerne fra din trykkogers producent. 

Lad substratet køle ned i ca. 3 timer eller gerne natten over uden at åbne trykkogeren.

TRIN 4: BLAND MYCELIUM / PODNING

Åben låget, når trykkogeren er kølet ned. Tag forsigtigt dyrknigsposen op, og sørg for at den holdes helt lukket. Det er vigtigt at du ikke åbner posen, men kun mærker udenpå for at bedømme temperaturen. Den skal minimum være kropstemperatur.

Åben et lille hjørne at dyrkningsposen (jo mindre, jo bedre). Du kan evt gøre det inde i en “still air box”. Tilsæt dit valgte mycelium, hele posen med 80g. 

Luk dyrkningsposen helt tæt sammen med stripsen, og ryst den så substrat og mycelium blandes godt sammen. Stamp til sidst posen let i bordet, så indholdet bliver let komprimeret.

TRIN 5: PLACERING AF DIT SVAMPEKIT 

Sæt dit dyrkningskit et relativt mørkt sted, hvor det IKKE får 1) direkte sollys, 2) træk eller 3) høj varme fra en radiator eller lignende. Sæt det et sted, hvor du dagligt kan holde øje med udviklingen. Der skal være minimum 10 cm frit på hver side af posen. 

Kig til dyrkningsposen jævnligt og sørg for god luftudskiftning hver dag, hvis den står i et lille aflukket rum (fx køkkenskabet).

Et godt sted kunne være på dit køkkenbord, i dit bryggers eller på en hylde i stuen.

TRIN 6: MYCELIET VOKSER- SØRG FOR FUGTIGHED OG ILT 

Myceliet får ilt gennem luftfilteret, og vil begynde at sprede sig som et hvidt lag i substratet. Når myceliet har fået godt fat, vil der dannes frugtlegemer (den del af svampen vi spiser). Der går som regel omkring 4 uger før der kommer svampe, men som alt andet natur, kan det være lidt uforudsigeligt. Det afhænger af luftens temperatur, fugtighed og indhold af CO2/O2 samt hvilken svamp der dyrkes.

Skab et fugtigt miljø: Er dit indeklima tørt, kan du også lave en “dyrkningskasse” til dit dyrkningskit, hvor du kan øge luftfugtigheden. Dette er især en god idé, hvis du dyrker om vinteren. Der er vores indeklima nemlig ret tørt, fordi vi tænder for radiatorer m.m.

Det gør du ved at sætte en stor plastikkasse over dit dyrkningskit. Spray med vand inde i kassen for at øge luftfugtigheden. Husk da at lufte ud flere gange dagligt, da der ellers ikke vil være ilt nok. Du kan også optimere ved at bore huller nederst og øverst på kassens sider. Det vil sørge for luftudveksling. Antallet kommer lidt an på størrelsen på din kasse.

TRIN 7: DANNELSE AF FRUGTLEMEGER

Væksthastigheden er meget forskellig alt efter hvilken svampe du dyrker. Der går alt mellem 20-60 dage før svampen vil begynde at sætte frugtlegeme (den del af svampen vi spiser). Men som alt andet natur, kan det være lidt uforudsigeligt.

Det er også forskelligt, hvordan svampen sætter frugtlegeme, og derfor skal vi hjælpe den rigtigt på vej. Herunder kan du se fremgangsmåden for udvalgte svampe (som vi har gode erfaringer med).

A) Pindsvinepigsvamp (Lion’s Mane) eller Koralpigsvamp: 

Når du kan se lidt hvide myceliumpletter spredt i hele substratet, er det tid til frugtsætning. Skær et hul på ca. 1 cm ved toppen af dit substrat, pres alt luft ud af posen og fold den helt stramt.

B) Agerhat (Pioppino): 

Når du kan se små begyndende frugtlegemer inde i posen, klipper du posen af, så du skaber plads til, at de kan vokse sig store.

C) Shiitake: 

Først vil din shiitake danne et hvidt lag mycelium overalt på ydersiden af substratet. Efter 2-3 måneder vil det begynde at skifte farve til brunt, og det er tid tilnæste fase. Klip posen op og fjern den helt. Giv din shiitake en omgang smæk/slag med hånden eller en grydeske (det lyder skørt, men det efterligner et træ som vælter), og dyp den evt. i vand.

D) Højtsiddende skælhat (Cinnamon Cap): 

Når myceliet har spredt sig i hele substratet, skal du presse luften ud af posen, folde den, og skære et langt snit i toppen af posen og lidt ned i substratet (husk at bruge en ren kniv).

TRIN 8: HØST OG SPIS

Høst inden svampen kaster sporer. Svampesporerne lægger sig som et fint hvidt lag, som svampens naturlige overlevelsesmekanisme og forsøg på at sprede sig. Svampene kan stadig spises efter sporekastet, men begynder herefter at tørre ind. Høster du lige inden, er de mest friske.

Det hvide lag kan ses på shiitake svampen på billedet her, men det betyder ikke at svampene er dårlige endnu. Høst inden de bliver tørre.

A) Pindsvinepigsvamp (Lion’s Mane) eller Koralpigsvamp: 

Når du er tilfreds med størrelsen på din pindsvinepigsvamp/koralpigsvamp, eller når den begynder at få brunlige pletter, er det tid til høst. Vrid eller skær hele frugtlegemet af på én gang. Skær svampen i skiver og brug den som en ”bøf” i forskellige retter.

Eksempel på en “god” Pindsvinepigsvamp:

Eksempel på en Pindsvinepigsvamp, som er ved at blive “dårlig” og inficeret af mug. Den flotte hvide svamp kan stadig høstes og spises.

B) Agerhat (Pioppino) eller D) Højtsiddende skælhat (Cinnamon Cap): 

Høst gerne dine poppelsvampe/skælhatte før hattene har foldet sig helt ud. Skær dem af og brug dem hele i fx risotto eller en gryderet.

Agerhat:

Skælhat: 

C) Shiitake

Høst dine shiitake-svampe, når du er tilfreds med størrelsen (du kan både høste dem små inden hattene folder sig ud, eller når de har vokset sig store, og hattene ikke krøller mere). Stokken er lidt sej, og kan bedst bruges til at koge en lækker umami-fond. Hattene gør sig godt bl.a. i asiatiske gryderetter eller i stedet for champignon.

TRIN 9: START FORFRA OG GENANVEND MYCELIET

Dit svampedyrkningskit vil forhåbentlig give flere portioner svampe – det kan varierer meget, alt efter fugt, temperaturer og årstid. 

På et tidspunkt vil der ikke være mere næring tilbage i substratet, og derfor vil der ikke vokse flere svampe. Så er det tid til at starte forfra!

Åben nu dit dyrkningskit, og gerne inden det er tørret helt ud (læg det i blød i vand hvis det er meget tørt).

Bræk et sammenhængende stykke af myceliumblokken og læg det i en ny dyrkningspose/dyrkningsboks. Tilsæt nu en ny portion næring/substrat, som myceliet kan leve af. 

Husk at myceliet har været helt drænet for energi, og vil langsomt begynde at genopbygge sig i den nye portion næring. Når du kan se at myceliet spreder sig og danner et nyt hvidt trådnet, betyder det at svampen vokser. 

Alternativt kan du bruge substratet som kompost eller jorddække i din køkkenhave eller altankrukker.

Er du i tvivl om noget?

Så opret et indlæg på vores online dyrkningsfællesskab og få hjælp af os eller andre svampeentusiaster:

TAGTOMATs svampefællesskab