TagTomat_Logo_140mm_2014-05-05

Dyk ned i vores nye forside - ses vi den 28/4?

Vi er nu færdige med vores første hjemmeside-makeover og har lavet en ny forside. Vi vil gerne blive bedre til at fortælle, hvad det egentlig er, vi laver i TagTomat, og gøre det nemmere for dig, at finde lige det, du ledte efter. Synes du vi er kommet i mål? eller hvor kan vi forbedre?

Sæt X i kalenderen: Åbent hus d. 28/4

Vi har nu holdt til på Jagtvej 59 i 5 år, og i den anledning inviterer vi til fest og fejring d. 28. april. Vi løfter sløret for programmet senere, men sæt allerede nu kryds i din kalender. Vi glæder os til at se dig! Vi holder faglig formiddag fra cirka 10-13, og fra 14-19 er der åbent hus med liveband og lidt til ganen.

Det dyrker vi i marts: Forspiring og svampe

Omslag i vejret og mindre varme på radiatoren, betyder at svampene nu trives og vokser flot. Vi har fået lidt nyt mycelium hjem og der er mere på vej.
Vi har også godt gang i forspiring af tomater og hestebønner, og chilierne vokser og har nu fået første ompotning.
TIP: Praktisk Økologi har lavet en fantastisk app og hjemmeside, som nemt giver overblik over, hvornår det er tid til hvad. Kender du den ikke, så find den her: dyrk.nu
facebook twitter instagram