TagTomat_Logo_140mm_2014-05-05
TomatMobil #2 - sidste dag på Nørrebronx

En fosil æra er slut - og nu er der en P-plads mere på Nørrebronx...

Kære alle

I dag har været en lidt skør dag. For et par dage siden gik det op for mig, at vi egentligt ikke har brug for en lastbil i TagTomat. Det er svært at beskrive hvordan og hvorfor femøren faldt, men det er måske en af de sidste ting jeg ikke har villet "acceptere" oven på 2 år med Corona, og et hav af forandringer i vores forretningsmodeller.


Det er bare blevet et faktum, at hvor vi før lejede vores fine plantekasser rigtig meget ud, kørte på grøntorvet og planteskoler et par gange om ugen for at fylde op i vores fysiske butik, osv. osv., så er bilen kun blevet brugt 1-2 gange om måneden det sidste halve år, og derfor er den i dag blevet skippet videre.

Så nu må vi endnu mere op på jernhesten, og så benytte os af 3x34 når vi skal have leveret større ordre eller projekter. Vi har heldigvis en flåde af budcykler og en stor cykeltrailer, så jeg er overbevist om at det går.

Det største tab for Nørrebro, er nok at grafitti "kunstnerne" eller hvad man nu kalder folk som skriver med ulæselig skråskrift på varevogne, mister 2 x 10m2 hvidt lærred...

Ny skolehave på Kirsebærhavens Skole i Valby

TagTomat_LykkeboSkolehave_20170913-30_1800pxweb
I går havde vi første møde med de super seje pedeller på Kirsebærhavens skole i Valby. Skolen hænger rent organisatorisk sammen med Lykkebo Skole på Vigerslev Alle, hvor vi i år igen skal lave skolehave sammen med de seje børn og lærere. Herover ser i ungerne skovle komøg for et par år tilbage, læring handler ikke kun om at så frø, men også om at tilføje jorden næring.

Fuld fart på infoartikler og nyt frøunivers

Kål kategoribillede for kålplanter
Siden sidste nyhedsbrev har vi skrevet på livet løs, for at få udgivet så mange infoartikler som muligt om vores frøkollektion og andre produkter.

Det er lidt et "hønen eller ægget" projekt, da vi ikke kan lave koblinger fra frøposernes QR-koder før der er infoartikler på plads, og omvendt kan vi ikke sætte billeder på infoartiklerne, førend illustrationerne til frøposer er på plads. Så når I går ind på vores Frøunivers, vil I opleve at der er mangler, enten i form af billeder, eller ikke helt færdige tekster, men vi har valgt at udgive selvom tekster er i beta-udgaver, så vi får lavet så stort et tæppe som muligt, og kan få feedback fra jer og vores andre kunder. Et konkret eksempl er at "oversigtsbilledet" med kategorier, har forkerte billeder på siden, så ved Squash & Græskar er der et billede af tomater.

Min personlige favoritillustration er den for rød spidskål, hvilken en er jeres??

Dyk ned i vores Frøunivers, eller tryk på billedet herover, og så er I altid velkomne med ris og ros til vores tilgange, vi skubber bolden fremad og I må gerne skubbe med.

Med ønsket om en god vinterferie til alle
/Mads fra TagTomat.

ps. husk at det er her ultimo februar og primo marts at tomater, chilier og agurker skal forspires

Rød Spidskål - Kalibos - Økologiske frø

Rød Spidskål - Kalibos - Økologiske frø
Et smukt lillarødt spidskål, der får spidse og sprøde kålhoveder med en mild og sød smag. Kålen har særdeles flotte aftegninger og bladenes sprødhed gør den særlig velegnet rå.

Mængde: ca. 20 frø

Rød Basilikum - Red Rubin - Økologiske frø

Rød Basilikum - Red Rubin - Økologiske frø
En dekorativ violetfarvet basilikum, der med sin smukke farve, vil pynte på maden. Bladene har en kraftig og lidt mere bitter smag end almindelig basilikum.

Mængde: ca. 100 frø

Blommetomat - Lucky Tiger - Økologiske frø

Blommetomat - Lucky Tiger
En smuk blommetomat med grønne striber samt røde og gule aftegninger. Smager sødt og krydret og du får et hav af tomater.

Mængde: ca. 10 frø

Infoartikler - Kategori for tomater - samlet

TagTomat-underkategori-Frø-Tomatfrø_700px_web
Vi har samlet vores forskellige info-artikler i kategorier. Et eksempl er tomater, men I kan klikke jer videre til de andre vi "Grøntsagsfrø" som samlekategori.
TagTomat_KongensKøkkenhave_2015-07-22_IMG_2805_1800px-web
facebook twitter instagram linkedin pinterest