Vi er nu færdige med vores første hjemmeside-makeover og har lavet en ny forside. Vi vil gerne blive bedre til at fortælle, hvad det egentlig er, vi laver i TagTomat, og gøre det nemmere for dig, at finde lige det, du ledte efter. Synes du vi er kommet i mål? eller hvor kan vi forbedre?
Vi har nu holdt til på Jagtvej 59 i 5 år, og i den anledning inviterer vi til fest og fejring d. 28. april. Vi løfter sløret for programmet senere, men sæt allerede nu kryds i din kalender. Vi glæder os til at se dig! Vi holder faglig formiddag fra cirka 10-13, og fra 14-19 er der åbent hus med liveband og lidt til ganen.
Det dyrker vi i marts: Forspiring og svampe
Omslag i vejret og mindre varme på radiatoren, betyder at svampene nu trives og vokser flot. Vi har fået lidt nyt mycelium hjem og der er mere på vej.
TIP: Praktisk Økologi har lavet en fantastisk app og hjemmeside, som nemt giver overblik over, hvornår det er tid til hvad. Kender du den ikke, så find den her: dyrk.nu