I sidste uge skete det, vi her i TagTomat har ventet på, i hvad der føles som en uendelighed: Vores nye bog landede på Jagtvej fra trykkeriet i 2000 smukke eksemplarer. Det betyder, at du nu kan købe bogen, "Grow Like Tomorrow – Vejen til fremtidens bæredygtige fødevaresystemer”, både som fysisk og elektronisk bog, sidstnævnte endda gratis takket være en kæmpe støtte fra Realdania.
For at fejre denne store milepæl inviterer vi til bog-baby shower fredag den 1. oktober kl. 13-20 her på Jagtvej 59 med spændende oplæg fra nogle af dens bidragsydere og ganegodt inspireret af bogens tema. Programmet for aftenen kan du læse mere om længere nede i dette brev.
I nyhedsbrevet her kan du også læse om status på kornkollektionen, og om at vi skal på Madens Folkemøde her i weekenden. Håber vi ses!
Grøn front!
Mads & Team TagTomat
P.S. Den 13. september fik Frøken Bertha en ny kompagnon. Mere om dette i næste nyhedsbrev, men indtil videre kan vi afsløre at den ekstra frøpakkemaskine vi har fået hedder Benny, og krævede en palleløfter for at komme på plads. Se billedet nederst.
Vores nye bog “GrowLike Tomorrow” er både en guide og en inspirationsbog til, hvordan vi sammen kan skabe en fremtid, hvor vores fødevareproduktion ikke sker på bekostning af hverken natur, klima eller kvalitet.
Bogen er spækket med bidrag fra passionerede gør-det-selv-folk, kloge forskere og ekspertersamtgrønne virksomheder, der hver især giver derestakepå, hvordan vi kan komme i mål med at skabe mere biodiversitet og bæredygtigt brødføde verdens befolkning. Køb bogen online eller til boglanceringen 1. oktober.
Program for boglancering 1/. oktober
Vi håber meget, du har lyst til at lægge vejen forbi og se, smage, lugte og lytte til fremtiden for fødevarer, når vi holder boglancering! Programmet lyder:
13.00: Dørene åbnes
14.00: Christian Villum om “værdiskabelsesmodeller”
15.00: Robert Jønsson om open source som forretningsmodel
16.00: Mads Boserup Lauritsen, TagTomat, om tilblivelsen af bogen
17.00: Twisted Leaf m.fl. fortæller om ingredienser fra aftenens pindemadder og bogens smagsunivers
18.00: Per Gundersen om CO2-binding i haver og parker
Kom med og vær en del af debatten, når TagTomat sammen med Signe Schrøder fra Praktisk Økologi og Michael Minter fra Concito samles til Madens Folkemøde på Engestofte Gods for at tale om fremtidens bæredygtige fødevarer på både globalt og lokalt plan.
Selvom vi desværre ikke nåede i mål med vores crowdfunding-kampagne denne gang, betyder det ikke, at du ikke kan købe vores gamle kornsorter hos os alligevel.
Vi har udvalgt fem forskellige typer, og de kommer alle til at koste 29 kr./posen. Find dem i vores butik og webshop meget snart!