TagTomat_Logo_140mm_2014-05-05
|

Kære ven af TagTomat

Vil du blive bedre til at dyrke svampe, lave en køkkenhave midt i byen eller vil du blive klogere på, hvad du kan gøre for biodiversiteten?
Så glæd dig til det nye år, hvor vi igen starter op med at holde kurser i vores hyggelige og inspirerende lokaler på Jagtvej. Læs mere om de forskellige kurser nedenfor.

Kurserne kan også købes som julegave til én, du holder af.

Grøn front!
Mads & Team TagTomat

Julens åbningstider:
December (t.o.m. 22/12): Hverdage fra 12-18 samt weekenddage fra 10-15

Dyrk dine egne spiselige svampe

Kursus: Dyrk dine egne spiselige svampe
Elsker du at spise svampe, men er der for langt til skoven? Og vil du have muligheden for at følge deres vækst helt tæt på?

Dette kursus er til dig, som gerne vil i gang med at dyrke dine egne spiselige svampe derhjemme. Du bliver ført ind i svampenes forunderlige verden, hvor vi kommer omkring hvad svampe egentlig er for en organisme, og vi gennemgår forskellige måder at dyrke fx østershatte og shiitake.

Dyrkning i byen

Kursus: Dyrkning i byen
Bor du i byen, og drømmer du om at sætte tænderne i hjemmedyrkede grøntsager?
Kurset her er til dig, der mangler hjælp til at komme godt i gang eller som er ny i grøntsagsdyrkning, og har brug for mere inspiration. Du har måske en altan, en lille terrasse, nogle bede i baggården eller en vindueskarm.

Fra beton til biodiversitet

Kursus: Fra beton til biodiversitet
Vil du gerne i gang med at øge biodiversiteten og skabe mere natur, hvor du bor?

På kurset her gennemgår vi forskellige tiltag, du kan implementere i din have, på din altan eller i baggården, og vi dykker lidt dybere ned i begrebet ’biodiversitet’ – hvad det betyder, og hvordan du kan undersøge den nærmere.
facebook twitter instagram