Det er højsæson, og vi knokler derudaf for at skabe grønne fællesskaber i byens rum.
Til dem af jer der ikke følger os på Instagram, har vi lavet en lille "nyheds" sektion øverst oppe på vores forside, hvor I kan se gårsdagens video filmet på taget af Ørestad Gymnasium, hvor vi nu er færdige med det store grønne læringsrum.
I det projekt har vi udvidet vores standardsortiment, så vi nu også kan bruge 90 liters murerbaljer i de selvvandende bede. Så vi har klaret os med en vandingsfrekvens på 3-4 uger i dette forår, og med de seneste snart 2-3 uger uden vand, må jeg bare konstatere at vores selvvandende plantekasser er en sublim løsning når der skal etableres terrasser hvor det ikke er muligt at plante direkte i jorden, eller lave vandingssystemer med drypslanger og vandingstimere.
Kort sagt 90 liter jord og 90 liter vand gør en kæmpe forskel som I kan se i videoen.