Praktiske aktiviteter til forløbet:
Som en del af forløbet skal I lave jeres egne selvvandende potter til forspiring. Ved at upcycle eksempelvis gamle mælkekartoner til forspiringspotter, arbejder I med hvordan vi bedre kan udnytte vores ressourcer, og forspiringen giver jer mulighed for at følge spireprocessen tæt på.
Se her hvordan I laver jeres egne forspirringspotter af eksempelvis en mælkekartion: Guide til selvvandende potte til forspirring (A4-PDF)
Forspiring er vigtigt for frø, som kræver en høj spiretemperatur, fx tomater eller chili. For andre planter kan forspiring være en god idé, fordi dine planter får et forspring og på den måde giver et bedre udbytte. Du kan her se forspiringstidspunkter for udvalgte planter:
Februar: chili, peberfrugt, tomat.
Marts: tomat, kål, kartofler.
April: kartofler, kål, græskar, majs, squash,
bønner.
Maj: bønner, basilikum.
Til jeres selvvandende potter skal I bruge en gammel mælkekarton (eller en gammel sodavandsflaske), et stykke af en gammel klud, en saks og et par klips. Se hvordan I gør her [GUIDE PÅ VEJ]. Der følger en printet guide med når du køber vores hjemmeskolekits.
Hvis I ikke allerede har tingene derhjemme, kan du kan finde frø mv. her: Hjemmeskolekit 4
Opgaver I kan lave til forløbet:
1. Forskellige frø: Hvordan ser jeres frø forskellige ud? Undersøg hvordan de forskellige frø spreder sig, er det med dyrespredning (hvor dyret spiser frugten, frøet sidder i) eller vindspredning (hvor frøene tages med af vinden)?
2. Køkkenhave-matematik 1 – sådybde: Som tommelfingerregel gælder, at frø skal lige så langt ned i jorden som deres tykkelse. Hvor mange gange dybere ned skal en hestebønne (som er 1-2cm) ift. fx et rødbedefrø (som er 3-4mm)? I kan også regne det ud med andre frø, I har liggende.
3. Forspiring: Lav jeres egne selvvandende potter til forspiring, fyld dem med jord og sæt frøene til spiring. Snak samtidig om hvorfor det giver mening at upcycle mælkekartonen. Hvor var den ellers endt? Hvad sparer I ressourcer på? Prøv også at udforme den lidt kunstnerisk, så den også får æstetisk værdi.
4. Lav en køkkenhaveplan – efter økologiske principper: Nogle grøntsager vokser godt sammen med bestemte andre grøntsager, fordi de har forskellige egenskaber, som er gavnlige for hinanden. Fx er det godt at sætte løg ved siden af dine gulerødder, fordi gulerodsfluen (som ellers er glad for at lægge æg i gulerødderne) hader lugten af løg, og derfor holder sig væk. Det kaldes ledsageplanter.
Det kan også være godt at skifte mellem forskellige afgrøder i sit bed fra år til år, og fx ikke have kartofler det samme sted mange år i træk. Det kaldes sædskifte. Undersøg hvilke årsager, der kan være til at sædskifte er godt.
I indlægget her kan du finde en liste med forskellige afgrøder og deres ledsageplanter samt nogle sædskifteplaner.
Tegn en plan over et eller flere bede, hvor I sammensætter forskellige afgrøder ud fra principperne om ledsageplanter og sædskifte.
5. Køkkenhave-matematik 2 – planteafstand: Hvis du har en række på 1 meter, hvor du skal så 9 hestebønner og der skal være lige langt imellem dem, hvor mange cm skal der så være imellem hvert frø?
Hvis du skal lægge kartofler med en planteafstand på 40cm mellem planterne og 10-20cm til kanterne af dit bed, hvor mange kan du så have på 1 meter?
Forestil dig, at du har et bed på 1×1 meter, hvor du gerne vil have rækker med skiftevis løg og gulerødder. Der skal være 10-15cm mellem rækkerne (og til kanterne af dit bed). Hvor mange rækker kan du have af hver?
6. Gendyrk dine grøntsager: Nogle grøntsager kan vokse frem igen ud fra en rest. Tag fx toppen af en gulerod og stik den et par millimeter ned i noget jord (fx i en af dine hjemmelavede forspiringspotter). Vand den hver dag og se hvad der ske. Du kan også gøre det med porrer, forårsløg, hvidløg eller løg. Sæt dem i jorden, så spidsen lige stikker op.
Lav en hypotese for, hvad du tror, der vil ske og skriv dine observationer ned i et skema. Holdt din hypotese?
7. Køkkenhave-matematik 3 – udbytte: Forestil dig, at I skal bruge cirka 20kg kartofler, og en kartoffelplante giver et udbytte på omkring 1 kg kartofler. Du kan have 3-4 kartoffelplanter pr. kvadratmeter. Hvor mange kvadratmeter skal du bruge til kartoffelplanter i din køkkenhave?
Du skal også bruge cirka 12kg bladkål, og kan regne med et udbytte på 2-4kg pr. kvadratmeter. Der kan være 4 planter pr. kvadratmeter. Hvor mange planter skal du plante for at være sikker på at få 12kg i den sidste ende?
8. Ukrudt: Som køkkenhave-ejer kan du ikke undgå at komme ud for ukrudt. Men hvad er ukrudt? Lav din egen beskrivelse, og undersøg herefter hvad begrebet dækker over.
Ukrudtsplanter kan sprede sig på forskellige måder. Nogle er rigtigt godt til at sætte en masse frø, som hurtigt spirer og spreder sig i haven, hvis du ikke får luget planterne væk inden. Andre spreder sig via udløbere og rodskud. Find et eksempel på planter med de to forskellige strategier.
Hvis der allerede er ukrudt i jeres have/altan, kan I spille ”ukrudts-memory”. Så lærer I planterne godt at kende, og kan bruge det, når I skal luge. Tape en plante fast på et stykke pap eller tykt papir (I må ikke kunne se igennem). Der skal være 2 af hver slags. Bland dem og læg dem ud på bordet med planten nedad. Så er I klar til at teste jeres hukommelse og spille memory. Den der får flest stik har vundet (I bestemmer selv, hvad præmien skal være – måske vinderen får lov til at luge i denne uge?).
9. ”Skadedyr” i køkkenhaven: Et ”skadedyr” er et dyr, som ”gør skade” på jeres planter i køkkenhaven. Ofte kan planterne godt tåle en vis mængde ”skadedyr”, og de er en naturlig del af naturens fødekæder. Det er først, hvis ”skadedyrene” ikke har nogle naturlige fjender, og derfor får lov til at formere sig uhæmmet, at de kan blive et problem for jeres planter, som bliver syge eller spist op. I TagTomat anbefaler vi at udnytte naturens mekanismer i stedet for at sprøjte mod disse ”skadedyr”, og derfor snakker vi også mere om ’håndtering af skadedyr’ end ’bekæmpelse af skadedyr’.
Find et eksempel på et dyr, som kan være irriterende i køkkenhaven. Det kan fx være bladlus eller snegle. Tegn en fødekæde, hvor dyret indgår. Hvilke planter spiser dyret? Hvem bliver dyret selv spist af? Og hvem spiser dem, som spiser dyret?
De dyr, som spiser jeres ”skadedyr” kaldes nyttedyr. Hvordan kan I tiltrække flere nyttedyr til jeres køkkenhave, så I undgår at der bliver for mange irriterende ”skadedyr”?
10. Spis dine afgrøder: Find på en ret med de planter, I har sat til forspiring. Når jeres planter er klar til høst engang til sommer, laver i retten med de friskhøstede grøntsager. Gør det noget for smagen, at vejen fra “jord-til-bord” har været kort?
Fag i forløbet:
Ved at arbejde med ovenstående opgaver har I arbejdet med: Natur/teknologi eller biologi, matematik, billedkunst eller håndværk&design og madkundskab. I kan også bruge de undersøgende opgaver som en skrive- eller formidlingsøvelse, og dermed også arbejde med dansk.
Første høst af roer|Fælles vanding af højbedene i lærketræ|Kålplanterne bliver spist af fuglene
