Formiddag: Faglig Fredag
Kl. 10.30-11.30: Biodiversitet i byen
Michael Stoltze kommer og gør os allesammen klogere på, hvordan vi kan skabe mere liv i byens betongjungle. Michael er biolog og har blandt andet forfattet bogen “Biodiversitet – sådan skaber vi en rigere natur”, som du også kan finde i vores webshop.
Kl. 12-12.30: Grønne Fællesskaber
Få inspiration og gode råd til, hvordan du kan starte et grønt fællesskab, der hvor du bor eller arbejder. Vi deler ud af vores mange erfaringer med grønne fællesskaber, hvor dyrkning af grønt og ønsket om mere biodiversitet, skaber sammenhold mellem kollegaer og naboer. Få råd til opstart af fællesskaber og indretning af jeres fælleshave, hvadenten I har altaner, tagterrasser, en baggård eller et fortov.
Kl. 13-13.30: Skolehaver og svampedyrkning i undervisningen
Skolehaver og grønne læringsrum kan se ud på mange måder, og hvad enten du har en grå skolegård, et stykke græsplæne, en tagterrasse eller en blot en vindueskarm, kan du arbejde med naturdannelse og grønne aktiviteter i din undervisning. Hør om vores erfaringer med helårsskolehave og svampedyrkning, og få inspiration til din egen undervisning.
Eftermiddag: Åben reception
Kl. 14: Velkomsttale v. Mads Boserup Lauritsen
Kl. 14.15-17: Åben hus med frøbomber og forspiring, øl fra fad og kanapéer fra Almanak i Operaen “så længe lager haves”.
Kl. 14-14.30, 15-15.30 og 16-16.30: Duoen Keld Lauritsen & Søren Frost byder på lækker jazz med hammondorgel og trommer.
Kl. 14.30 og 15.30: Rundvisning i Taghaven, hvor det hele startede.
Tankerne bag: Epicenter for flere spændende projekter rundt om i byen
Som du måske har bemærket, har vi lukket vores butik for strøgsalg. Det har vi for at give plads og tid til at skabe flere grønne fællesskaber rundt omkring i byen.
Vi har de seneste par år efter corona – på godt og ondt – været nødt til at blive skarpere på, hvilke af vores 25 forretningsben, der er kernen i TagTomat. Skåret helt ind til benet, er TagTomats mission at skabe grønne fællesskaber. Det kan være i børnehaver, på skoler, på gymnasier, på fritidshjem, på arbejdspladser, i byens offentlige rum, på din altan eller i jeres fælles baggård. Men uanset beliggenheden er det grønne fællesskaber, der giver plads til jord mellem fingrene, spirende læring og liv mellem husene. Vi skal sammen blive inspireret til at mindske afstanden mellem by, natur og mennesker.
Som en del af arbejdet med at skærpe vores mål er både vores hjemmeside og vores showroom under transformation. Begge dele skal i højere grad afspejle vores kernearbejde, og danne rammen om de grønne fællesskaber.
Vi håber, I vil være med til at indvie de “nye” lokaler!
SNEAK PEAK: Før og efter dagens maling