Hent din webshopordre fredage kl. 12-15 på Jagtvej 59 - Fri fragt til pakkeshop for ordre over 300 kr. (0-2kg) - Vi sender pakker 2-3 gange om ugen. - Mobilepay, kort og EAN.
Infoartikel - Hibiscus esculentus

Okra – Abelmoschus esculentus – Flotte hibiscuslignende blomster og grønne kantede bælge – Økologisk

Okra, også kendt som ‘Lady Fingers’, har aflange kantede og spidse bælgfrugter, der ligner lidt fingre med lange negle. Planten udvikler fine blomster der minder om hibiscus, som udvikler sig til grønne bælgfrugter med en let bitter og krydret smag. Dens indre er kendetegnet for at have en slimet saft, som kan bruges til jævning i madlavningen.
N

Økologisk

N

Frøstabil

Egnet til drivhus

Dyrkes i fuld sol

Kræver læ

Sådybde

1

cm.

Planteafstand

40

cm.

Rækkeafstand

50

cm.

Spiretemperatur

21
-30

Spiretid

7
-14

dage

Højde

100
-250

cm.

Levetid

Enårig plante

Egnet til forspiring

Ja

Sådan dyrker du

Okra er oprindeligt primært blevet dyrket i Asien og Afrika og er en mere varmekrævende grøntsag. Den giver derfor det bedste resultat ved dyrkning i drivhus eller på en solrig, veldrænet og beskyttet plads. Du kan forspire okra fra marts til juni. Da frøene har en hård pels omkring sig, kan du fremskynde spiringen ved at lægge frøene i blød i lunkent vand natten over inden såning. De skal sås i en dybde af 1-2 cm. med et frø i hver potte. Ompot planterne efter behov indtil de kan plantes ud i drivhus omkring midt maj-juni. Du kan også forsøge på en lun solrig placering i læ op ad en mur på friland eller altanen. Okra kan blive ret høj, og når den begynder frugtsætningen kan den have behov for støtte - enten ved opbinding eller du kan bygge et stativ af gamle grene eller lignende. Bælgene vil være klar til høst omkring juli-september og smager bedst, når de er omkring 5-10 cm lange. inden de er helt modne. Når de er helt modne bliver de nemlig hårde i skallen og træge i det og kan gå hen og blive for bitre i smagen.

Vores frøkollektion

Disse frø er en del af TagTomats Frøkollektion 2023. Alle vores grøntsagsfrø er økologiske, og vi pakker dem selv i hånden eller på vores antikke frøpakkemaskiner fra 1895, Benny og Bertha, her på Nørrebro. Frøene her kommer fra det Østrigske firma Reinsaat.

Vidste du at

Det er faktisk de umodne okra man spiser og dem du kan købe i butikkerne. Du kan derfor ikke tage frø fra købte umodne okra, men du kan lade et par af dine egne okra hænge og modne, så du kan høste frø til næste år. Flere steder bruges frøene fra okra som alternativ til kaffe. Ved at tørre, kværne og riste frøene kan dine okrafrø blive en erstatning for kaffe - der faktisk kommer ret tæt på den traditionelle kaffe-smag. Okra-”kaffe” er dog uden koffein og du kan derfor roligt drikke det inden sengetid. Derudover er okrafrugten rig på vitamin C og K og flere mineraler.

Opskrifter og køkkentips

Okra smager ikke af meget, men har en let krydret og bitter smag. Både blomster, blade, frø og bælgfrugter er spiselige. Derudover har bælgfrugten en gelelignende saft der indeholder masser af stivelse, som derfor god at bruge til jævning i madlavning.