ChiliBox – Den Smagfulde – 6 milde og mellemstærke varianter med danske frø – Styrke 0-4
199,00kr.
Kun 3 tilbage på lager
Denne ChiliBox er særligt egnet til dig, som er vild med chilismagen, men gerne vil undgå at det bliver alt for stærkt. Chiliernes styrke varierer fra helt milde til mellem styrke og udvikler frugter i forskellige former og farver. Chilifrøene er dyrket af Bjarne Højlund vest for Herning.
ChiliBoxen indeholder 6 frøposer med 5-10 frø i hver, én af hver af følgende:
Rækkefølge fra lavest til højest styrke/SHU-værdi (fra mild til mellem-stærk)
Aji Jobito – SHU: <1.000 (styrke 0-1)
Jalapeno Conchos – SHU: 100-1.000 (styrke 0-1)
Biker Bills Jalapenos – SHU: 4.000–12.000 (styrke 2-3)
Aji Ayoyo – SHU: 10.000-15.000 (styrke 3)
Monkey Face Yellow – SHU: 10.000-15.000 (styrke 3)
Chupetinho White – SHU: 20.000-30.000 (styrke 4)
Lokale chilier fra Bjarne Højlund i Vestjylland
Vores chilifrø er avlet hos Bjarne sfrø og planter i Videbæk vest for Herning. Selvom Bjarne ikke er økologisk certificeret, er de dyrket med omtanke for natur og miljø, fx med brug af biologisk bekæmpelse i stedet for pesticider.
Bjarnes butik startede som en hobby i 2006 og flyttede i 2009 på landet. Det har gennem årene medført vokseværk og er blevet til en ny lækker butik og et lille, spændende gartneri, og Bjarne er i mellemtiden også uddannet væksthusgartner.
Vi er stolte af at Bjarne vil dyrke chilifrø til os, og vi ser mange spændende potentialer i samarbejdet. Vi vil nemlig gerne udbyde spændende grøntsagsfrø tilpasset vores klima fra små lokale avlere.
Pakket på Nørrebro
Alle vores frø er pakket på vores smukke poser i vores lokaler på Jagtvej 59 på Nørrebro (Kbh). Nogle gange pakker vi i hånden, og andre gange sætter vi vores gamle frøpakkemaskiner, Frøken Bertha og Benny, i sving.
Frøpakkemaskinerne går også under navnet “The Brown Bag Filling Machine” er fra 1895, og det fine maskineri kan både fylde frø i poserne med forskellige skestørrelser og lime poserne sammen. Så der kan hurtigt pakkes 40 poser i minuttet. På den måde kan vi gøre det effektivt at pakke, og holde omkostningerne nede – hvilket i sidste ende giver dig en bedre pris.
Genbrugsæske fra Hans Knudsens Instituttet
Den fine æske, som udgør frøboxens indpakning, er samlet og mærket med TagTomat-logo hos Hans Knudsens Instituttet (HKI) i Nordvest. HKI er et socioøkonomisk værksted, hvor borgere, der ikke passer ind på det normale arbejdsmarked, producerer forskellige ting. Vi bruger dem både til vores frøboxe, gaveæsker, frøbomber og svampeboxe-sleeves.
Når du har sået dine frø, kan du bruge æsken til at opvare frø fra egen høst eller andre småting.