CHILIBOX
Den modige
Vi har sammensat en frøbox med 6 lækre chilier til dig, som gerne vil have blodtrykket helt op at koge, eller måske prøve kræfter med en af de mildere varianter i denne modige forpakning. Vi kører styrke 7-15, så denne pakke er ikke for sarte sjæle.
Vil du have mindre stærke chilier, så prøv i stedet “Den Smagfulde ChiliBox” eller se vores sortiment af forskellige enkeltposer nederst på siden.
Denne ChiliBox er særligt egnet til den modige chilismager, som godt kan lide chili, der brænder ekstra godt igennem. Chiliernes styrke varierer fra mellem styrke til nogle af de aller stærkeste chilier du kan få fingrene i, og udvikler frugter i forskellige former og farver. Chilifrøene er dyrket af Bjarne Højlund vest for Herning.
ChiliBoxen indeholder 6 frøposer med cirka 5 frø i hver, én af hver slags af følgende:
Rækkefølge fra lavest til højest styrke/SHU-værdi (fra mellem-stærk til MEGET-stærk)
Fatali – SHU: 100.000–150.000 (styrke 7-8)
Aji Umba – SHU: 150-200.000 (styrke 8-9)
Scotch Bonnet Farmers Market – SHU: 100.000-250.000 (styrke 7-9)
Aribibbi Gusano – SHU: 200.000-400.000 (styrke 9-11)
7 Pot Primo Yellow – SHU: 1.300.000-1.500.000 (styrke 14)
Carolina Reaper Chocolate – SHU: 1.500.000-2.000.000 (styrke 14-15)
Original price was: 199,00kr..100,00kr.Current price is: 100,00kr..
På lager
Lokale chilier fra Bjarne Højlund i Vestjylland
Vores chilifrø er avlet hos Bjarne sfrø og planter i Videbæk vest for Herning. Selvom Bjarne ikke er økologisk certificeret, er de dyrket med omtanke for natur og miljø, fx med brug af biologisk bekæmpelse i stedet for pesticider.
Bjarnes butik startede som en hobby i 2006 og flyttede i 2009 på landet. Det har gennem årene medført vokseværk og er blevet til en ny lækker butik og et lille, spændende gartneri, og Bjarne er i mellemtiden også uddannet væksthusgartner.
Vi er stolte af at Bjarne vil dyrke chilifrø til os, og vi ser mange spændende potentialer i samarbejdet. Vi vil nemlig gerne udbyde spændende grøntsagsfrø tilpasset vores klima fra små lokale avlere.
Se de forskellige chilisorter i Den Modige ChiliBox herunder
Høj spiringsprocent og en mængde tilpasset hjemmedyrkning
Generelt forhandler vi kvalitetsfrø med høj spiringsprocent. Mængden af frø i poserne er desuden tilpasset din hjemmedyrkning, så du ikke ender med en masse ubrugte frø, der ligger og samler støv og mister spireevne fra år til år.
Chiliernes styrke - Scoville og Den Nordiske Skala
Både chilier og peberfrugter indeholder et stof kaldet capsaicin, som er et af de stoffer, der giver den brændende fornemmelse på tungen. Ofte angives chiliernes styrke som et tal på det, der hedder Scoville-skalalen. Selve enheden på skalaen kaldes "Scoville Heat Units" (SHU) og jo højere SHU en chili har, jo mere capsaicin indeholder den, og jo mere brænder den altså på tungen.
På vores poser med chilifrø fremgår også et styrketal, som lægger sig tæt op ad Den Nordiske Styrkeskala. Skalaen her er udviklet ud fra test af 15 sorter og går i forsøget op til 14 for verdens stærkeste chilisort (eller egentlig 30, som er 100% capsaicin, men her er der ingen chilier som kommer op). Da det ikke er alle vores sorter, som var med i testen, har vi tilføjet et ekstra trin for at gøre det helt tydeligt, hvordan de forskellige sorter ligger ift. hinanden. På vores frøposer går skalaen derfor fra 0-15.
Den nordiske styrkeskala tager udgangspunkt i Syddansk Universitet's forskning om styrken på sorter dyrket i Danmark sammenlignet med samme sorter dyrket andre steder i verden. Undersøgelsen viser, at chilier dyrket i Danmark er (næsten) lige så stærke som de samme chilisorter, dyrket varmere steder i verden - bort set fra Carolina Reaper, verdens stærkeste chili, som bliver en anelse mildere under nordiske himmelstrøg.
Dine chilier
SHU går fra 0 (peberfrugter) til omkring 2,2 millioner (den stærkeste chili i verden). Sorterne i Den Modige ChiliBox har følgende styrker:
Fatali – SHU: 100.000–150.000 (styrke 7-8)
Aji Umba – SHU: 150-200.000 (styrke 8-9)
Scotch Bonnet Farmers Market – SHU: 100.000-250.000 (styrke 7-9)
Aribibbi Gusano – SHU: 200.000-400.000 (styrke 9-11)
7 Pot Primo Yellow – SHU: 1.300.000-1.500.000 (styrke 14-15)
Carolina Reaper Chocolate – SHU: 1.500.000-2.000.000 (styrke 14-15)
Fun Fact: Sammenhæng mellem chiliers SHU, udviklingstid og placering
En god tommelfingerregel vi har lært af Bjarne er, at SHU-værdien siger også noget om, hvornår du skal igang med forspiringen, og hvor varmekrævende dine chilier er. Som hovedregel har de stærke chili længere udviklingstid og er mere varmekrævende.
Forspiring fra januar
Du kan gå i gang med at forspire dine chilier allerede i januar. Især de stærke varianter kan med fordel forspires tidligt, og de mildere sorter kan forspires frem til midt april.
Fyld dine potter/spirebakker med så- og priklemuld og vand jorden så den er fugtig, men ikke for våd. Det er vigtigt, at der er hul i bunden af dine potter, så vandet kan løbe fra. Læg et frø eller to i hver potte og dæk med ca. 0,5 cm. så- og priklemuld og vand med en forstøver. For hurtigere spiring kan du dække dine potter med et låg/plast og stille dem et lunt sted - helt optimalt 26-29 grader. Vær tålmodig, det kan godt tage et par uger før frøene spirer.
Pakket på Nørrebro
Alle vores frø er pakket på vores smukke poser i vores lokaler på Jagtvej 59 på Nørrebro (Kbh). Nogle gange pakker vi i hånden, og andre gange sætter vi vores gamle frøpakkemaskiner, Frøken Bertha og Benny, i sving.
Frøpakkemaskinerne går også under navnet "The Brown Bag Filling Machine" er fra 1895, og det fine maskineri kan både fylde frø i poserne med forskellige skestørrelser og lime poserne sammen. Så der kan hurtigt pakkes 40 poser i minuttet. På den måde kan vi gøre det effektivt at pakke, og holde omkostningerne nede - hvilket i sidste ende giver dig en bedre pris.
Et godt råd
Vi har gode erfaringer med at "hærde" de forspirede planter, inden de udplantes, ved løbende at vænne dem til direkte sollys og lidt køligere temperaturer. Det gør vi helt konkret ved, at vi hver dag, eller så ofte vi husker det, sætter dem uden for et par timer om dagen - jo mere de er tilvænnet, des længere tid. Det er særligt her, at vores chiliplanter for alvor skyder i vejret og bliver mere robuste af vinden, så det kan godt betale sig at forkæle dem lidt. De vil takke dig med ekstra mange chilier til sommer.
Genbrugsæske fra Hans Knudsens Instituttet
Den fine æske, som udgør frøboxens indpakning, er samlet og mærket med TagTomat-logo hos Hans Knudsens Instituttet (HKI) i Nordvest. HKI er et socioøkonomisk værksted, hvor borgere, der ikke passer ind på det normale arbejdsmarked, producerer forskellige ting. Vi bruger dem både til vores frøboxe, gaveæsker, frøbomber og svampeboxe-sleeves.
Når du har sået dine frø, kan du bruge æsken til at opvare frø fra egen høst eller andre småting.
Vores frøposer
Illustrationer på vores frøposer er håndtegnede af Anna Viskinde, også kendt som "En Tegneblok" og indehaver af det kreative workspace Loggia. Vi har valgt den håndtegnede ilustration fremfor et foto, da vi gerne vil skabe smukke og inspirerende frøposer, som du bliver glad i låget af at kigge på. Selve posen er fremstillet af genbrugspapir.
På bagsiden af posen finder du en række piktogrammer og en simpel dyrkningsvejledning. Har du brug for mere viden, scanner du blot QR-koden - så leder den dig ind på vores hjemmeside, hvor du finder en udvidet dyrkningsvejledning for de konkrete frø.
Kom godt i gang
Her får du et par hurtige tips til, hvordan du kan komme godt i gang med din chilidyrkning.
- Klargør dine potter med så og priklemuld og gør jorden våd.
- Læg et frø i hver potte og dæk med 0,5 cm. jord og gør og gør den øverste jord fugtig.
- Stil dem lunt (optimalt 26-29 grader) indtil de spirer.
- Når de er spiret placeres de lyst i et syd-østvendt vindue - ved tidlig forspiring med vækstlys.
- Jorden holdes løbende fugtig med gødningsvand, men undgå overvanding.
- Ompot løbende til større potter og begyndt langsomt at tilænne dine planter til direkte sollys ved at sætte dem udenfor et par timer om dagen.
- Når jordtemperaturen er omkring 15-18 grader, kan chiliplanterne plantes helt ud. Følg vejledning om placering på frøposen.
- Gød gerne ved hver vanding og sørg for at dine planter ikke tørrer ud.
- Høst dine chilier når de er modne og høst evt. frø fra dine bedste modne chilier. Tag dine chiliplanter ind til overvintring, hvis du ønsker flerårige planter.
Tryk dig eventuelt videre på billedet og find mere specifikke dyrkningsvejledninger til alle de forskellige chilier i din chilibox.
Chili hele året - undgå madspild
Med ChiliBoxen er du sikret frø nok til, at du kan dyrke chilifrugter til hele året. Til boxen har vi udvalgt 6 chilisorter med forskellig smag og styrke, så de kan bruges i et hav af retter.
Du kan fx gemme dine chili til resten af året og undgå madspild ved at:
- Tørre dine chili
- Lave dem til chilipasta
- Sylte dem
- Brug i en chiliolie
- Eller fryse dem ned
Se vores andre frø til chili & peberfrugt her
-
Tilbud
Chili – Aji Ayoyo – Danske frø – Styrke 3
Original price was: 32,50kr..10,00kr.Current price is: 10,00kr.. Tilføj til kurv -
Chili – Carolina Reaper Chocolate – Danske frø – Styrke 15
32,50kr. Læs mere -
Tilbud
Chili – Aji Umba – Danske frø – Styrke 8-9
Original price was: 32,50kr..10,00kr.Current price is: 10,00kr.. Tilføj til kurv -
Tilbud
Chili – 7 Pot Primo Yellow – Danske frø – styrke 14
Original price was: 32,50kr..10,00kr.Current price is: 10,00kr.. Tilføj til kurv -
Tilbud
Chili – Aji Jobito – Danske frø – Styrke 0-1
Original price was: 35,00kr..10,00kr.Current price is: 10,00kr.. Tilføj til kurv -
Tilbud
Chili – Aribibbi Gusano – Danske frø – Styrke 9-11
Original price was: 32,50kr..10,00kr.Current price is: 10,00kr.. Tilføj til kurv -
Tilbud
Chili – Scotch Bonnet Farmers Market – Danske frø – Styrke 7-9
Original price was: 32,50kr..10,00kr.Current price is: 10,00kr.. Tilføj til kurv -
Chili – Monkey Face Yellow – Danske frø – Styrke 3
30,00kr. Læs mere -
Tilbud
Chili – Biker Bills Jalapeno – Danske frø – Styrke 2-3
Original price was: 30,00kr..10,00kr.Current price is: 10,00kr.. Tilføj til kurv -
Tilbud
Chili – Jalapeño Conchos – Danske frø – Styrke 0-1
Original price was: 25,00kr..10,00kr.Current price is: 10,00kr.. Tilføj til kurv -
Tilbud
Chili – Chupetinho White – Danske frø – Styrke 4
Original price was: 35,00kr..10,00kr.Current price is: 10,00kr.. Tilføj til kurv -
Tilbud
Chili – Fatali – Danske frø – Styrke 7-8
Original price was: 30,00kr..10,00kr.Current price is: 10,00kr.. Tilføj til kurv