Hent din webshopordre fredage kl. 12-15 på Jagtvej 59 - Fri fragt til pakkeshop for ordre over 300 kr. (0-2kg) - Vi sender pakker 2-3 gange om ugen. - Mobilepay, kort og EAN.

CHILIBOX

Den Smagfulde

Vi har sammensat en frøbox med 6 lækre chilisorter til dig, som gerne vil have et lille pift i din madlavning. Chilierne har styrke 0-4, så de er altså ikke alt for stærke.

Vil du have stærkere chilier, så prøv i stedet “Den Modige ChiliBox” eller se vores sortiment af forskellige enkeltposer nederst på siden.

Denne ChiliBox er særligt egnet til dig, som er vild med chilismagen, men gerne vil undgå at det bliver alt for stærkt. Chiliernes styrke varierer fra helt milde til mellem styrke og udvikler frugter i forskellige former og farver. Chilifrøene er dyrket af Bjarne Højlund vest for Herning.

ChiliBoxen indeholder 6 frøposer med 5-10 frø i hver, én af hver af følgende:

Rækkefølge fra lavest til højest styrke/SHU-værdi (fra mild til mellem-stærk)
Aji Jobito – SHU: <1.000 (styrke 0-1)
Jalapeno Conchos – SHU: 100-1.000 (styrke 0-1)
Biker Bills Jalapenos – SHU: 4.000–12.000 (styrke 2-3)
Aji Ayoyo – SHU: 10.000-15.000 (styrke 3)
Monkey Face Yellow – SHU: 10.000-15.000 (styrke 3)
Chupetinho White – SHU: 20.000-30.000 (styrke 4)

199,00kr.

Kun 3 tilbage på lager

Lokale chilier fra Bjarne Højlund i Vestjylland

Vores chilifrø er avlet hos Bjarne sfrø og planter i Videbæk vest for Herning. Selvom Bjarne ikke er økologisk certificeret, er de dyrket med omtanke for natur og miljø, fx med brug af biologisk bekæmpelse i stedet for pesticider.

Bjarnes butik startede som en hobby i 2006 og flyttede i 2009 på landet. Det har gennem årene medført vokseværk og er blevet til en ny lækker butik og et lille, spændende gartneri, og Bjarne er i mellemtiden også uddannet væksthusgartner.

Vi er stolte af at Bjarne vil dyrke chilifrø til os, og vi ser mange spændende potentialer i samarbejdet. Vi vil nemlig gerne udbyde spændende grøntsagsfrø tilpasset vores klima fra små lokale avlere.

Se de forskellige chilisorter i Den Smagfulde ChiliBox herunder

Monkey Face Yellow

Biker Bills Jalapenos

Jalapeno Conchos

Aji Ayoyo

Chupetinho White

Aji Jobito

Høj spiringsprocent og en mængde tilpasset hjemmedyrkning

Generelt forhandler vi kvalitetsfrø med høj spiringsprocent. Mængden af frø i poserne er desuden tilpasset din hjemmedyrkning, så du ikke ender med en masse ubrugte frø, der ligger og samler støv og mister spireevne fra år til år.

Chiliernes styrke - Scoville og Den Nordiske Skala

Både chilier og peberfrugter indeholder et stof kaldet capsaicin, som er et af de stoffer, der giver den brændende fornemmelse på tungen. Ofte angives chiliernes styrke som et tal på det, der hedder Scoville-skalalen. Selve enheden på skalaen kaldes "Scoville Heat Units" (SHU) og jo højere SHU en chili har, jo mere capsaicin indeholder den, og jo mere brænder den altså på tungen.

På vores poser med chilifrø fremgår også et styrketal, som lægger sig tæt op ad Den Nordiske Styrkeskala. Skalaen her er udviklet ud fra test af 15 sorter og går i forsøget op til 14 for verdens stærkeste chilisort (eller egentlig 30, som er 100% capsaicin, men her er der ingen chilier som kommer op). Da det ikke er alle vores sorter, som var med i testen, har vi tilføjet et ekstra trin for at gøre det helt tydeligt, hvordan de forskellige sorter ligger ift. hinanden. På vores frøposer går skalaen derfor fra 0-15.

Den nordiske styrkeskala tager udgangspunkt i Syddansk Universitet's forskning om styrken på sorter dyrket i Danmark sammenlignet med samme sorter dyrket andre steder i verden. Undersøgelsen viser, at chilier dyrket i Danmark er (næsten) lige så stærke som de samme chilisorter, dyrket varmere steder i verden - bort set fra Carolina Reaper, verdens stærkeste chili, som bliver en anelse mildere under nordiske himmelstrøg.

Dine chilier

SHU går fra 0 (peberfrugter) til omkring 2,2 millioner (den stærkeste chili i verden). Sorterne i Den Smagfulde ChiliBox har følgende styrker:

Aji Jobito – SHU: <1.000 (styrke 0-1)
Jalapeno Conchos – SHU: 100-1.000 (styrke 0-1)
Biker Bills Jalapenos – SHU: 4.000–12.000 (styrke 2)
Aji Ayoyo – SHU: 10.000-15.000 (styrke 3)
Monkey Face Yellow – SHU: 10.000-15.000 (styrke 3)
Chupetinho White – SHU: 20.000-30.000 (styrke 4)

Fun Fact: Sammenhæng mellem chiliers SHU,  udviklingstid og placering

En god tommelfingerregel vi har lært af Bjarne er, at SHU-værdien siger også noget om, hvornår du skal igang med forspiringen, og hvor varmekrævende dine chilier er. Som hovedregel har de stærke chili længere udviklingstid og er mere varmekrævende.

 

Forspiring fra januar

Du kan gå i gang med at forspire dine chilier allerede i januar. Især de stærke varianter kan med fordel forspires tidligt, og de mildere sorter kan forspires frem til midt april.

Fyld dine potter/spirebakker med så- og priklemuld og vand jorden så den er fugtig, men ikke for våd. Det er vigtigt, at der er hul i bunden af dine potter, så vandet kan løbe fra. Læg et frø eller to i hver potte og dæk med ca. 0,5 cm. så- og priklemuld og vand med en forstøver. For hurtigere spiring kan du dække dine potter med et låg/plast og stille dem et lunt sted - helt optimalt 26-29 grader. Vær tålmodig, det kan godt tage et par uger før frøene spirer.

Pakket på Nørrebro

Alle vores frø er pakket på vores smukke poser i vores lokaler på Jagtvej 59 på Nørrebro (Kbh). Nogle gange pakker vi i hånden, og andre gange sætter vi vores gamle frøpakkemaskiner, Frøken Bertha og Benny, i sving.

Frøpakkemaskinerne går også under navnet "The Brown Bag Filling Machine" er fra 1895, og det fine maskineri kan både fylde frø i poserne med forskellige skestørrelser og lime poserne sammen. Så der kan hurtigt pakkes 40 poser i minuttet. På den måde kan vi gøre det effektivt at pakke, og holde omkostningerne nede - hvilket i sidste ende giver dig en bedre pris.

 

Et godt råd

Vi har gode erfaringer med at "hærde" de forspirede planter, inden de udplantes, ved løbende at vænne dem til direkte sollys og lidt køligere temperaturer. Det gør vi helt konkret ved, at vi hver dag, eller så ofte vi husker det, sætter dem uden for et par timer om dagen - jo mere de er tilvænnet, des længere tid. Det er særligt her, at vores chiliplanter for alvor skyder i vejret og bliver mere robuste af vinden, så det kan godt betale sig at forkæle dem lidt. De vil takke dig med ekstra mange chilier til sommer.

Genbrugsæske fra Hans Knudsens Instituttet

Den fine æske, som udgør frøboxens indpakning, er samlet og mærket med TagTomat-logo hos Hans Knudsens Instituttet (HKI) i Nordvest. HKI er et socioøkonomisk værksted, hvor borgere, der ikke passer ind på det normale arbejdsmarked, producerer forskellige ting. Vi bruger dem både til vores frøboxe, gaveæsker, frøbomber og svampeboxe-sleeves.

Når du har sået dine frø, kan du bruge æsken til at opvare frø fra egen høst eller andre småting.

Vores frøposer

Illustrationer på vores frøposer er håndtegnede af Anna Viskinde, også kendt som "En Tegneblok" og indehaver af det kreative workspace Loggia. Vi har valgt den håndtegnede ilustration fremfor et foto, da vi gerne vil skabe smukke og inspirerende frøposer, som du bliver glad i låget af at kigge på. Selve posen er fremstillet af genbrugspapir.

På bagsiden af posen finder du en række piktogrammer og en simpel dyrkningsvejledning. Har du brug for mere viden, scanner du blot QR-koden - så leder den dig ind på vores hjemmeside, hvor du finder en udvidet dyrkningsvejledning for de konkrete frø.

 

Chili hele året - undgå madspild

Med ChiliBoxen er du sikret frø nok til, at du kan dyrke chilifrugter til hele året. Til boxen har vi udvalgt 6 chilisorter med forskellig smag og styrke, så de kan bruges i et hav af retter.

Du kan fx gemme dine chili til resten af året og undgå madspild ved at:

  • Tørre dine chili
  • Lave dem til chilipasta
  • Sylte dem
  • Brug i en chiliolie
  • Eller fryse dem ned