DyrkningsKit – Light-version – Østershatte

99,00DKK125,00DKK

Ryd

Med denne Light-version af vores DyrkningsKit får du alt, hvad du behøver for at komme i gang med at dyrke dine egne Østershatte på halm eller kaffegrums – undtagen bøtten – den skal du selv upcycle fra dit restaffald.

TagTomats DyrkningsKit Light-version med østershatte er til dig, der ønsker at gå skridtet videre fra vores SvampeBox1L eller SvampeSæk. Du får lov til at dykke længere ind i svampeuniverset ved selv at eksperimentere med hjemmedyrkede svampe helt fra bunden.

TagTomats DyrkningsKit Light-version består af en pose halm, tape, mycelium og en vejledning til, hvordan du kommer i gang. Det eneste, du mangler, er en bøtte at dyrke i, som du skal finde og upcycle blandt dit eget husholdningsaffald. Det kan være en brugt skyrbøtte, isboks eller andet på omkring 1-2,5 liter, som kan tåle at blive desinficeret med kogende vand eller sprit. Herefter laver du 3-4 huller i bøtten, og så er du klar til at starte dit eget dyrkningskit med en af de forskellige slags østershatte.

Bemærk! Da vores DyrkningsKit Light-version indeholder mycelium, skal det stå på køl. Vi anbefaler, at du henter din pakke hurtigst muligt, og opbevarer den i køleskab indtil brug. Pink østershat skal opbevares ved 10-12°C, de andre slags østershatte ved 2-5°C.

Du kan finde mere viden, tips & tricks om svampedyrkning på forum.tagtomat.dk. Du kan bl.a. finde en dyrkningsvejldening med gode råd, og du er velkommen til at stille spørgsmål og dele dine egne dyrkningserfaringer, så vi sammen kan blive klogere på svampedyrkningens forunderlige verden.

Se også vores SvampeBox1L og SvampeSæk, hvis du vil starte lidt lettere ud, eller  vores mycelium til østershatte, hvis du er klar til at eksperimentere lidt mere.