Hent din webshopordre fredage kl. 12-15 på Jagtvej 59 - Fri fragt til pakkeshop for ordre over 300 kr. (0-2kg) - Vi sender pakker 2-3 gange om ugen. - Mobilepay, kort og EAN.

DyrkningsKit – Svampekit med halmfibre

125,00kr.

På lager

Med dette DyrkningsKit får du et startsæt til at komme i gang med at dyrke dine egne spiselige svampe på halmfibre. Husk også at købe mycelium her.

TagTomats DyrkningsKit til eksempelvis østershatte er til dig, der ønsker at gå på opdagelse i svampedyrkning. Du får lov til at dykke længere ind i svampeuniverset ved selv at eksperimentere med hjemmedyrkede svampe helt fra bunden.

TagTomats DyrkningsKit til svampe består af:

  • ca. 5L økologiske snittet halm (tørmål)
  • luftgennemtrængelig tape
  • en A4-vejledning til nemt at komme i gang

OBS: Du skal også bruge mycelium. Se vores udvalg her.

Det eneste, du ellers mangler, er en bøtte at dyrke i, som du skal finde og upcycle blandt dit eget husholdningsaffald. Det kan være en brugt skyrbøtte, isboks eller andet på omkring 1-2,5 liter, som kan tåle at blive desinficeret med kogende vand eller sprit. Herefter laver du 2-4 huller i bøtten, og så er du klar til at starte dit eget dyrkningskit.

De økologiske halmfibre -skærver er groet, høstet og forarbejdet i Danmark. Derfor synes vi, det giver mening at bruge dem til svampedyrkning, og du kan også prøve at eksperimentere med at blande kaffegrums.

Bemærk! Myceliet skal opbevares på køl, så vi anbefaler, at du henter din pakke hurtigst muligt og lægger myceliet i køleskabet indtil brug.

Du kan finde mere viden, tips & tricks om svampedyrkning på forum.tagtomat.dk. Du kan bl.a. finde en dyrkningsvejldening med gode råd, og du er velkommen til at stille spørgsmål og dele dine egne dyrkningserfaringer, så vi sammen kan blive klogere på svampedyrkningens forunderlige verden.

Se også vores SvampeBox1L hvis du vil starte lidt lettere ud.