Din svampedyrkning:
Til denne opgave skal du først sætte gang i din svampedyrkning. Du kan se i denne videoguide og på den trykte guide, du modtog med UndervisningsKittet, hvordan du gør. Har du brug for mere vejledning, så tjek forum.tagtomat.dk.
OBS – Inden du går i gang – og hjælp til løbende forsøgsopstilling:
HUSK at holde øje med dit svampekit løbende. Tjek især for mug, men skriv også dine andre observationer ned. Hvor fugtigt er der? Hvordan vokser myceliet (det hvide)? De er nyttige, når du skal besvare nedenstående spørgsmål. Nederst på denne side finder du vores statusfilm for de enkelte dage, så du kan se hvordan forsøget kan udvikle sig over dagene der går.
Opgaven:
Når østershatten i dit dyrkningskit nedbryder kaffegrumset, nedbrydes næringsstoffer som kvælstof. Men hvor får østershatten sin energi fra? Hvad har den brug for, når den skal vokse og omsætte kaffegrumset? Hvad bliver slutresultat af nedbrydningen af kaffegrumset?
Brug dit dyrkningskit til at forklare, hvad der sker under respiration (vent til væksten har fået godt fat, og du har tilføjet flere lag af kaffegrums). Lav en video, hvor du viser, hvad der er sket i dit dyrkningskit og forklarer ligningen for respiration: C6H12O6 + 6 O2 → 6 CO2 + 6 H2O + energi