Afhentning fredage fra kl. 12-15 på Jagtvej 59 - Fri fragt til pakkeshop for ordre over 300 kr. (0-2kg) - Hurtig levering 1-3 hverdage. - Mobilepay, kort og EAN.
Infoartikel - Brassica oleracea var. botrytis

Blomkål – Odysseus – Stort smagfuldt blomkål der er egnet til overvintring – Økologisk

Et stort smagfuldt hvidt blomkålshoved, der smager forrygende både frisk og tilberedt. Kålen er egnet til forspiring i efteråret og overvintring ind i foråret.
N

Økologisk

N

Frøstabil

Egnet til friland

Dyrkes i halvskygge

Dyrkes i skygge

Er vindstærk

Sådybde

0

cm.

Planteafstand

40

cm.

Rækkeafstand

50

cm.

Spiretemperatur

15
-20

Udviklingstid

100
-150

dage

Levetid

Toårig plante

Egnet til forspiring

Ja

Egnet til efterårssåning

Ja

Sådan dyrker du

Frøene er ret små, og de skal derfor sås forsigtigt uden for meget jord ovenpå. Du kan enten forspire planterne om efteråret og vinteren og sæt dem ud i det tidlige forår, eller forspire planterne i foråret og udsæt dem i løbet af sommeren. Frøene forspires indendørs og udplantes når planten er ca. 10 cm høj og der ikke længere er risiko for nattefrost. Det er en god ide at udså dine blomkål af et par omgange, så ikke alle blomkålshoveder er klar på samme tid. Blomkål skal I modsætning til andre kål IKKE plantes dybt. Efter udplantning kan de små kålplanter dækkes til med fiberdug, så kålfluer og kålsommerfugle ikke kan lægge deres æg på kålplanterne. Man skal kun dække med fiberdug i starten - senere må man bruge insektnet, Fiberdug giver en for høj luftfugtighed, som ikke er godt for planterne. Blomkål skal have masser af vand og næring i løbet af sæsonen. Blomkål er desuden sårbare overfor temperaturskift, da de hverken bryder sig om meget kølige perioder eller hedebølger. Høst kålhovederne så snart de er udviklet, mens de stadig er faste.

Forebyggelse og afhjælpning af plantesygdomme og skadedyr

Efter udplantning kan de små kålplanter dækkes til med fiberdug, så kålfluer og kålsommerfugle ikke kan lægge deres æg på kålplanterne. Sørg for at løfte fiberdugen i takt med, at planterne vokser, så de kan udvikle sig frit.

Vores frøkollektion

Disse frø er en del af TagTomats Frøkollektion 2022. Alle vores grøntsagsfrø er økologiske, og vi pakker dem selv i hånden eller på vores antikke frøpakkemaskiner fra 1895, Benny og Bertha, her på Nørrebro. Frøene i 2022-kollektion kommer fra det østrigske firma Reinsaat.

Vidste du at

Blomkålshovedet er faktisk en samling at små spiselige blomsterknopper. Den almindelige blomkål er hvid, men der findes også lilla, grønne og orange sorter, samt den helt anderledes italienske romanesco blomkål, der ligner lidt en blanding mellem et blomkål og en broccoli. Den hvide farve er faktisk et tegn på mangel på farvestof, som opstår i blomkåls blomsterne på grund af beskyttelsen og skyggen fra de store grønne blade.

Opskrifter og køkkentips

Blomkål er en meget udbredt grøntsag herhjemme, fordi den smager godt og har mange anvendelsesmuligheder. Du kan både spise blomkålsbuketterne friske og rå, tilsætte dem i gryderetter eller bage blomkålshovedet helt i ovnen.

Historisk oprindelse

Blomkål har været dyrket i området omkring Tyrkiet, Ægypten og Syrien i flere tusinde år. I 1100-tallet indførte spanierne blomkålen til Europa, hvor den første gang kom til Danmark omkring 1400-tallet. Men først fra 1800-tallet blev blomkålen en almindelig grøntsag af dyrke i Danmark.