Fri fragt til pakkeshop ved køb over 300 kr. (0-2 kg). - Hurtig levering 1-3 hverdag. - Hent i butikken på Jagtvej. - Mobilepay, kort og EAN.
Infoartikel - Capsicum annuum

Chili – Monkey Face Yellow – Capsicum annuum – Styrke 3

En utrolig smuk krøllet chili på ca. 8 cm. i længden. Frugten er, lidt usædvanligt, tykkere på midten og modner fra grøn til gul og giver et stort høstudbytte. Smagen er mellemstærk, utrolig frisk og frugtagtig. Chilifrøene er dyrket af Bjarne Højlund vest for Herning. SHU: 10.000-15.000 (styrke 3).

Egnet til friland

Egnet til drivhus

Egnet til vindueskarm

Trives i krukke/altankasse

Dyrkes i fuld sol

Kræver læ

Sådybde

1

cm.

Planteafstand

40

cm.

Rækkeafstand

45

cm.

Spiretemperatur

26
-29

Spiretid

7
-25

dage

Udviklingstid

135
-150

dage

Højde

50
-70

cm.

Levetid

Flerårig plante

Egnet til forspiring

Ja

Sådan dyrker du

Du kan allerede komme i gang med at forspire chili fra midt januar-april. En tommelfingerregel er, at de stærkere chili kræver længere udviklingstid og de er derfor en god idé at forspire i januar-februar for at nå at få modne frugter samme år, hvorimod de mildere Capsicum annuum kan forspires frem til omkring midt april. Fyld dine potter/spirebakker med så- og priklemuld og vand jorden så den er fugtig, men ikke for våd. Det er vigtigt, at der er hul i bunden af dine potter, så vandet kan løbe fra. Læg et frø eller to i hver potte og dæk med ca. 0,5 cm. så- og priklemuld og vand med en forstøver. For hurtigere spiring kan du dække dine potter med et låg/plast og stille dem et lunt sted - helt optimalt 26-29 grader. Vær tålmodig, det kan godt tage et par uger før frøene spirer. Når frøene er spiret, er det vigtigt at du fjerner låget, og at spirerne placeres lyst. Sørg løbende for at jorden ikke tørrer ud, men undgå overvanding. Vi anbefaler at du gøder hver gang du vander fra dine planter har de første blivende blade. Har du plantet flere frø i samme potte kan du enten fjerne den mindste eller plante dem om i hver deres potte, når de har sat de første 4-6 bladsæt. Det er også her at dine planter er klar til ompotning i større potter, hvis du har sået i små spirebakker. Når temperaturen er omkring 15-18 grader, kan dine chiliplanter plantes ud i en stor krukke, højbed eller direkte i jorden. Ønsker du flerårige chiliplanter skal de tages ind vinteren over, og det kan derfor være en fordel at dyrke i krukke. Sørg for langsomt at vænne dine planter til direkte sollys ved at sætte dem udenfor et par timer om dagen og tage dem ind igen. Vinden vil også være med til at gøre dine små planter mere robuste. Vand jævnligt med gødningsvand og glæd dig til du kan høste dine første chilifrugter. Høst evt. frø fra en moden chili og læg dem til tørring, så du har frø til næste års chilidyrkning.

Vores frøkollektion

Disse frø er en del af TagTomats Frøkollektion 2023. Vi pakker selv alle vores frøposer enten i hånden eller på vores antikke frøpakkemaskiner fra 1895, Benny og Bertha, her på Nørrebro. Chilifrøene er dyrket af Bjarne Højlund vest for Herning.