Sådan dyrker du
Paletblad er en taknemmelig og hurtigtvoksende stueplante, der trives i lys, frisk luft og hyppig vanding om sommeren.
Såning af paletblad frø
Brug en god muldjord når du skal så dine frø. Så 5-6 frø i en lille krukke med 5 cm mellemrum til hinanden. Alternativt kan du så et enkelt frø ad gangen i en lille beholder (fx æggebakke, spirebakker eller mælkekartoner). Frøene skal ca 2-3 cm under jorden og dækkes med et tyndt lag jord. Jorden skal holdes fugtig før frøene kan spire. Vanding ca 3-4 gange om ugen, eller efter behov hvis du fornemmer at jorden tørrer ud.
Placering
Stil krukken lyst (direkte sollys i et vindue er bedst). Halvskygge er okay, men den bliver allerflottest i et vindue med fuld sol. Mange stueplanter bryder sig ikke om direkte sol, så derfor er netop paletblad ideel til de mere sydvendte vindueskarme.
Vanding og næring
Om sommeren kræver den hyppig vanding og kan hænge, hvis den tørrer ud, men retter sig hurtigt efter vandtilførsel. Planten kan ikke lide overvanding, og det kan derfor være en god ide at anbringe vækstler/lecakugler i bunden af potten.
Tilfør næring ved hver vanding i foråret og sommeren. Om vinteren vandes mindre, uden næringstilførsel. Brug en standard muldjordsblanding, og giv perlite som ekstra næring for optimal vækst.
Omplantning
Omplant dine spirer i takt med at planten bliver større, så får du hurtigere store planter. En god grundregel er, at når du ser rødder komme ud af hullet på krukken, så trænger den til en ny større krukke. Du kan sagtens omplante 2 gange årligt, så vil planten hurtigt vokse sig større.