Sådan dyrker du
Kom såjord i en lille potte, som stilles i en bakke med noget vand og får lov at trække i ca 15 minutter. Frøene sås 1 cm dybt og dækkes med lidt fugtig jord. Stilles derefter lyst og varm - gerne minimum 22 grader, og med et plastlåg indtil de spirer. Efter spiring stilles de lyst og lidt køligere. Peber kan med fordel ompottes flere gange til en lidt større potte - første gang når planterne har vokset i omkring 1-1,5 måned - og hver gang kan de plantes lidt dybere end i den forrige potte. Det er vigtigt at potterne ikke vandes for meget, da de små rødder ellers kan rådne. Når nætterne er over 10 grader kan peberfrugtplanter udplantes til drivhus eller friland (alt efter hvilken sort det er). Skal de dyrkes i en potte, skal den nu rumme mindst 7-10 liter jord, da planten regulerer sin vækst efter, hvor meget jord du giver den at vokse i. Planterne kræver et varmt og beskyttet sted. Du kan regne med at høste peberfrugter fra august til oktober. Giv planterne gødning og sørg nu for rigeligt vand, da udbyttes ellers nedsættes. Man får en større høst ved at fjerne de første 7 blomster, således at planten har fået en god størrelse inden den skal begynde at producere frugter.