Hent din webshopordre i butikkens åbningstid på Jagtvej 59 - Fri fragt til pakkeshop for ordre over 400 kr. (0-2kg) - Vi sender hver mandag i sommerperioden. - Mobilepay, kort og EAN.
Radise Cherry Belle - økologiske frø
Infoartikel - Raphanus sativus var. sativus L.

Radise – Cherry belle – rød og rund radise, mild og delikat smag – økologisk

Radise Cherry Belle - økologiske frø
En kirsebærrød rund radise med et hvidt indre. Den er nem at dyrke og kan, med sin hurtige vækst, nå at give flere omgange høst i løbet af en sæson. I køkkenet er den velegnet som topping på din rugbrødsmad eller i en salat. Den har en mild og delikat smag, som både er sød og skarp.

Egnet til friland

Egnet til drivhus

Trives i krukke/altankasse

Dyrkes i fuld sol

Sådybde

1

cm.

Planteafstand

2

cm.

Rækkeafstand

10

cm.

Levetid

Enårig plante

Sådan dyrker du

Så direkte i jorden allerede fra april. Lav en 1 cm dyb rille i jorden. Hæld lidt vand i rillen, fordel frøene jævnt og dæk herefter frøene med et tyndt lag jord. Så igen ca. hver 14. dag og høst sprøde radiser næsten hele sommeren. Hold jorden fugtig og vand godt. Radiser er en lille og meget hurtigtvoksende afgrøde, som også kan bruges til at efterså tomme bede med i efteråret. Midt på sommeren kan radiserne dog godt gå “i stok” pga. varmen, og sætte blomster og frø. De grønne frøstande (skulper) kan også spises, og gør sig godt i salat og wokretter.

Forebyggelse og afhjælpning af plantesygdomme og skadedyr

Der går sjældent skadevolder på radiser. Den primære skadevolder er rapsjordloppen, der dog kan vaskes bort af kraftig regn eller med en vandslange. Det er vigtigt, at jorden omkring radiserne ikke tørrer helt ud, fordi det øger risikoen for angreb af rapsjordloppen. Rapsjordloppen lægger nemlig sine æg i tør jord, og vil herefter gnaver i de små radisespirer og ødelægger dem. Radiser kan også angribes af kålfluens larver, som minerer roden.

Vores frøkollektion

Disse frø er en del af TagTomats Frøkollektion 2025. Vi pakker selv alle vores frøposer enten i hånden eller på vores antikke frøpakkemaskiner fra 1895, Benny og Bertha, her på Nørrebro.

Opskrifter og køkkentips

Radiser er rige på jern og C-vitaminer. Normalt spiser man kun roden men faktisk er også bælgene spiselige. Du kan derfor vælge at lade nogle af dine radiser stå og gå i stok med frøsætning. Hvis du gør det, kan radiserne ikke længere spises, men du kan derimod spise de lysegrønne bælge der efterfølgende dannes. De kaldes for skulper og er dejligt sprøde og relativt stærke i smagen.

Historisk oprindelse

Man mener at radisen stammer fra Kina, hvor dyrkningen har været kendt i flere tusinde år. Radisen kom til Danmark i 1600-tallet, men den blev først rigtig populær i 1800-tallet.