Hent din webshopordre fredage kl. 12-15 på Jagtvej 59 - Fri fragt til pakkeshop for ordre over 300 kr. (0-2kg) - Vi sender pakker 2-3 gange om ugen. - Mobilepay, kort og EAN.
Infoartikel - Cosmos bipinnatus

Stolt kavaler – Sensation Mix – Forskelligfarvede blomster der er insektvenlige og gode i buketter – Økologisk

N

Økologisk

N

Frøstabil

Store forskelligfarvede blomster, der vil pryde din have og som egner sig til snitblomster i en buket. Det er en enårig urt, der flittigt selvsår og bliver ca. 1 m høj. Fjern visne blomsterhoveder for at tilskynde vækst, og du vil tiltrække endnu flere sommerfugle og insekter, da de er glade for blomsterne.

Egnet til friland

Trives i krukke/altankasse

Dyrkes i fuld sol

Sådybde

1

cm.

Planteafstand

25

cm.

Rækkeafstand

25

cm.

Spiretemperatur

21
-26

Spiretid

7
-15

dage

Udviklingstid

60
-90

dage

Højde

80
-120

cm.

Levetid

Enårig plante

Egnet til forspiring

Ja

Sådan dyrker du

Stolt kavaler er også kendt for Cosmos og er utrolig nem at dyrke. Frøene kan sås direkte på det ønskede voksested i maj-juni, når chancen for nattefrost er ovre, gerne på en solrig placering. For tidligere blomstring kan frøene også forspires i marts-april. Stolt kavaler kan både trives i store krukker/højbede eller direkte i jorden - jo mere plads, des mere vil den brede sig og give dig et væld af smukke blomster. Stolt kavaler har en lang blomstringstid fra juni/juli indtil den første nattefrost byder sig. Særligt hvis du fjerner de visne blomsterhoveder, vil blomstringen forlænges. Hvis det er blomsterne du går efter, er det vigtigt at du ikke gøder planterne for meget, da planten så vil udvikle flere blade og færre blomster. Stolt kavaler vil typisk selvså, men lader du nogle af blomsterne blive på planten kan du nemt selv høste frø, hvis du vil give frø videre eller så dem andre steder i haven. Du skal dog være opmærksom på at de kan krydsbestøve sig. Du kan derfor ikke være sikker på, at blomsterne næste år får de samme farver.

Vidste du at

Da blomsterne er meget let tilgængelige for insekterne, fungerer denne stolt kavaler som insektplante, der særligt tiltrækker sommerfugle, svirrefluer og snyltehvepse, men de fleste insekter besøger flittigt denne plante. Fx lever svirrefluens og snyltehvepsens larver af bladlus og du kan derfor med fordel placere stolt kavaler i din køkkenhave blandt grøntsagerne. Der findes også sorter, hvor blomsterne er mere fyldige, som ikke på samme måde er tilgængelige for insekterne.