Afhentning fredage fra kl. 12-15 på Jagtvej 59 - Fri fragt til pakkeshop for ordre over 300 kr. (0-2kg) - Hurtig levering 1-3 hverdage. - Mobilepay, kort og EAN.
Infoartikel - Thymus vulgaris

Timian – English Winter – Velsmagende, stedsegrøn krydderurt med smukke bivenlige blomster – Økologisk

En lavtvoksende og smuk busket krydderurt, med velsmagende mørkegrønne blade og smukke rosa blomster, der vil tiltrækker bier og insekter. Urten er flerårig og nem at dyrke og så kan den dyrkes både indendørs i vindueskarmen, ude på friland eller i et tørt stengærde. Planten er grøn året rundt, og vil pynte i haven om vinteren. Sorten kaldes også havetimian eller almindelig timian.
N

Økologisk

N

Frøstabil

Egnet til friland

Egnet til drivhus

Egnet til vindueskarm

Trives i krukke/altankasse

Dyrkes i fuld sol

Sådybde

0

cm.

Planteafstand

20

cm.

Rækkeafstand

25

cm.

Spiretemperatur

15
-25

Spiretid

7
-28

dage

Højde

20
-30

cm.

Levetid

Flerårig plante

Egnet til forspiring

Ja

Sådan dyrker du

Så dine timianfrø indendørs et lunt sted. Jorden du sår i må gerne være meget sandet. Frøene er meget små og skal kun trykkes let fast ovenpå jorden, da frøene har brugt for lys for at spire. Vand ovenpå jorden og vent. Efter 2-3 uger er frøene spiret og kan nu ompottes til større potter. Først når der ikke længere er risiko er for nattefrost, omkring maj måned, kan du plante dine timianplanter ud på friland på en solrig plet. Du behøver ikke at gøde timian og du skal kun vande timian ganske lidt og kun hvis jorden er tørret ud. Når først planten er i vækst er den nem at passe. Timian kan vokse det samme sted i op til 4 år. Det er en fordel at klippe timian ned om vinteren og dække planten til med gran eller lignende, når frosten er hårdest. Klip ned til det grønne på planten, men undgå at klippe ned i selve den forveddet, træagtige del af planten.

Forebyggelse og afhjælpning af plantesygdomme og skadedyr

Timian er hårdfør og oplever sjældent angreb af skadedyr eller sygdom. Ofte vil problemer opstå ved overvanding eller utilstrækkeligt sollys, der kan give råd i rødder og stængler eller forårsage svampesygdomme. Sørg for at jorden tørre ud mellem vandingerne og at der er ordentlig afdræning af jorden.

Gode Naboplanter

Dyrker du timian i en potte eller i altankassen, er det ideelt at plante den sammen med rosmarin, da de har det samme behov ift. sollys og vanding. Dyrker du derimod timian i haven, er gode naboplanter; kålplanter, kartofler, aubergine og tomater.

Vores frøkollektion

Disse frø er en del af TagTomats Frøkollektion 2022. Alle vores grøntsagsfrø er økologiske, og vi pakker dem selv i hånden eller på vores antikke frøpakkemaskiner fra 1895, Benny og Bertha, her på Nørrebro. Frøene i 2022-kollektion kommer fra det hollandske firma Pieterpikzonen.

Vidste du at

Timian får flotte lilla blomster i maj, til stor glæde for havens bier. Du kan opformere stiklinger fra din timianplante, ved at plukke en stor kvist af planten, sæt kvisten i en potte med jord og stil potten indenfor, i drivhuset eller på et andet lunt sted. Efter en måned, bør stiklingen have sat rødder og den kan nu plantes ud.

Opskrifter og køkkentips

Du kan bruge timianblade i te, hvilket eftersigende skulle være godt mod lidt af hvert. Du kan også bruge timian til at krydre din mad.

Historisk oprindelse

Timian er en krydderurt vi har kendte til i mange år. Urten er fundet beskrevet i gamle skrifter, der er op til 2.500 år gamle. Timian har igennem tiden været brugt til både medicin og madlavning, og i middelalderen troede man at urten kunne beskytte mod pest.