Afhentning fredage fra kl. 12-15 på Jagtvej 59 - Dog onsdag i påskeugen - Fri fragt til pakkeshop for ordre over 300 kr. (0-2kg) - Hurtig levering 1-3 hverdage. - Mobilepay, kort og EAN.

Vidensdeling hos TagTomat – fra Open Source til ForumTomat – Download e-bog gratis

20. december 2018
Hvad har open source og tomater med hinanden at gøre? Og hvorfor synes vi i TagTomat, at det er meningsfuldt at oprette et online forum? Læs mere i indlægget her, hvor vi også går all-in på fri vidensdeling og frigiver vores E-bog "TagTomat - Vejen til grønne fællesskaber i byen".
|

Open Source, forum og gratis BogTomat

TagTomat er bygget på ønsket om at dele viden. Det hele startede i 2011 med frivillige workshops, hvor Mads delte ud af sin viden om selvvandende plantekasser og selv efter, at TagTomat i 2014 blev et firma med ansatte, som skal have løn, er open source forsat en vigtig hjørnesten i TagTomat.

Selvom du nu skal betale for en workshop med TagTomat, ligger der et utal af blogindlæg, videoguides og gør-det-selv-vejledninger på tagtomat.dk, og her i 2018 har vi taget næste skridt ved at oprette et online forum, hvor vi sammen kan blive klogere på grønne fællesskaber i byen.
Men hvad er ’open source’, og hvad har det med tomater at gøre? Og hvordan kan et lille firma som TagTomat overleve, når alle og enhver kan finde opskriften og lave vores produkter selv?

Det er nogle af de ting, du vil få svar på i blogindlægget her. Samtidig går vi med blogindlægget her hele vejen med open source, og det er det første i rækken, hvor vi udgiver  kapitlerne i vores bog som blogindlæg. Hvis du vil læse hele bogen kan du desuden hente den som gratis e-bog i vores webshop – følg linket under billedet.

Sværger du til fysiske bøger, kan bogen købes via webshop eller i vores butik på Jagtvej 59. Og du skal være mere end velkommen – hvem ved, måske vi laver en version 2.0 når der er udsolgt?

God læselyst!

Vores bog, med layout af Rama Studio, var nomineret til en Danish Design Award i 2017.

Download hele e-bogen her.

TOMATER OG INTERNETKULTUR HÅND I HÅND – uddrag fra “TagTomat – Vejen til grønne fællesskaber i byen”

Af Christian Villum, iværksætter og open source-aktivist samt projektleder på REMODEL

Delekultur, open source og åbne data er begreber, der er blevet introduceret over de seneste årtier. De medfører ikke blot nye økonomier og nye virtuelle sociale omgangsformer, men også et verdensbillede, der udfordrer mange af vores konventionelle idéer om ejerskab af viden. Hvad betyder disse begreber egentlig, og hvordan hænger computervidenskab sammen med tomater i baggården?

Fællesskaber og deling af viden mellem mennesker foregik helt tilbage i den tidlige civilisation og er på ingen måde et nyt kulturelt fænomen. Men vi har i nyere tid – med introduktionen af informationsteknologien – set vidensdelingen tage et kvantespring og få en helt ny betydning i vores samfund.
Lad os lige starte med at kigge på computerens betydning for vores samfund. Det er ganske vist, at vi med internettets indtog har fået en lang række værktøjer og ressourcer til rådighed, som ikke blot giver os adgang til enorme mængder af viden, men samtidig også gør det muligt at etablere fællesskaber omkring denne viden, både fysisk og virtuelt. Og ikke nok med det, vi kan også dele denne opsamlede viden med hinanden uafhængigt af tid og sted. Vi skal ikke længere på biblioteket for at hente viden, den er blevet allestedsnærværende. Det har formet nogle helt nye tanker omkring menneskets brug af vores ressourcer: Hvis viden kan kopieres uendeligt, samtidig med at den oprindelige ejer beholder sin kopi, så er vi ikke længere fastlåst i at se digital viden som en vare, der er begrænset af fysikkens love og prisfast.

Nu ser vi i stedet i stigende grad viden som en uendelig og evigt voksende fællesressource. En ressource der kan gøre os allesammen rigere på samme tid og ikke mindst løfte de mindrebemidlede områder af verden op, hvor de hører til.

Fællesskab og vidensdeling over individet

Man taler om internetkulturer, hvor viden deles frit, baseret på et begreb ved navn ’open source’, hvor der er en universel opfattelse af viden som noget fælles, snarere end noget man kan eje. Disse kulturer tager livtag med nogle af vores allermest basale begreber og handler således ikke kun om brugen af smarte digitale værktøjer, men også om et verdensbillede, hvor fællesskab og vidensdeling erstatter mere individuelle livsstilsbegreber. Dette har afstedkommet – og gør stadigvæk – nogle store sammenstød mellem internetbrugere og de virksomheder, der hidtil enevældigt har ligget inde med denne viden. De skal vænne sig til en ny virkelighed, hvor viden i stigende grad demokratiseres. Open source-bevægelsen er på ingen måde organiseret i konventionel forstand, men er mere en overordnet betegnelse for mange forskellige mindre kulturer og fællesskaber rundt omkring på nettet. Alle har de udspring inden for softwareudviklingsfaget, hvor man i starten af 1980’erne så en voldsom udvikling i antallet af brugere i takt med, at computeren blev allemandseje. Enkelte hastigt voksende virksomheder indtog hurtigt monopolistiske positioner på softwaremarkedet. De udgav software, som var låst, og som man ikke måtte revidere eller videreudvikle.

Idéen med open source-software – som udsprang af Free Software-bevægelsen, der så det som en menneskeret at have kontrol over software på ens computer – er, at software er noget, man ikke blot passivt bruger, men også er med til at videreudvikle.

Man kunne som global folkebevægelse videreudvikle softwaren meget hurtigt og stabilt, specielt fordi der ikke var noget firma, som betaler gildet og skummer fløden. Det betød, at man droppede patenterne til fordel for samarbejde på en enorm skala. Alle bidrog under samme vilkår, og derved sikrede man, at alle kunne drage uhindret nytte af de fælles kreationer.

Bistade fra OpenSourceBeehives. Se mere på https://www.osbeehives.com/

Fra internet til hackerspaces

Internettet selv fungerer på disse principper, og den software, som driver størstedelen af internettets servere, Apache, er open source. Det er en bredt anerkendt opfattelse, at hvis det ikke havde været for de åbne teknologier og ’ingenmandseje’-grundprincippet, som Sir Tim Berners-Lee, Vint Cerf og internettets andre skabere insisterede på at bruge, så var internettet aldrig blevet til.

Kun ved at bygge på fælles åbne standarder kunne et så stort, ambitiøst og revolutionerende projekt som internettet blive skabt.

Et andet og måske lidt mere jordnært eksempel er styresystemet Linux, som også er open source, og som er så stærkt, at for eksempel Apple har taget udgangspunkt i det i skabelsen af deres eget (låste) styresystem OS X. I dag kan man i øvrigt finde open source-alternativer til alle typer programmer, og bag dem står et global open source-fællesskab af millioner af dygtige computer-geeks.
Disse principper er i løbet af de seneste par årtier blevet overført i stor skala fra software til først online-indhold som tekst, fotos, video mv. – og i løbet af de seneste år også til den fysiske verden, hvor ord som Internet of Things, open source hardware og hackerspaces trækker masser af spalteplads i medier verden over. Sidstnævnte er den bølge af teknologi- og elektronikklubber, som skyder op overalt, også i Danmark: Eksempelvis Labitat i København, Open Space Aarhus og Hal9k og Platform4 i Aalborg, hvor mennesker mødes for at lære sig selv og andre om teknologi og elektronik. Disse er alle en del af hackerspace-miljøet eller ’Maker’-bevægelsen, en skaber-bevægelse, der illustrerer, at tankesættet bag åben deling ikke længere begrænser sig udelukkende til bits og bytes, men nu også til atomer og molekyler.
Og det er dér, vi kan begynde at se sammenhængen med TagTomat og miljøerne for grønne fingre rundt omkring i landet – og i øvrigt i resten af verden: Ønsket om ikke blot passivt at forbruge, men også aktivt skabe grøntsager og grønne steder og at dele den viden, man opsamler, trækker tydelige veksler på internettets delekultur og open source-bevægelsens principper.

REMODEL og ForumTomat

I foråret 2018 deltog TagTomat i Remodel – et program hos Dansk Design Center, som netop havde til formål at udforske, hvordan open source principper kan overføres til danske produktionsvirksomheder, og hvordan en design tilgang kan hjælpe med at oprette levedygtige forretningsmodeller bygget på open source og vidensdeling.

Det mest synlige out-come af dette har, indtil videre, været oprettelsen af forum.tagtomat.dk. Det er vores drøm, at forummet vil vokse til et online community, hvor deltagerne hjælper hinanden, og at det på den måde vil fungere som et af mange værktøjer i en fælles udvikling af grønne fællesskaber. Det er her, du kan dele dine og få feedback på dine skøre idéer, få hjælp af vidensfæller, når du går i stå og i fællesskab med andre udvikle nye metoder til dyrkning i byen.

Læs mere om Remodel og download et toolkit, du kan bruge i udviklingen af din egen åbne forretningsmodel, på remodel.dk.

Deling af viden og indhold – Creative Commons

Et sæt stærke værktøjer til at dele viden og indhold med er dem, som udbydes af den internationale almennyttige organisation Creative Commons. Disse værktøjer hjælper indholdsskabere med at fastsætte lempelige vilkår for delingen af deres værker, men hjælper ligeså meget brugere og medskabere til nemt at forstå, hvad skaberne tillader én at bruge deres værker til.
Dette sker i praksis ved, at skaberen lægger en licens på sit værk – en instruktion, som oversættes via Creative Commons’ værktøjer til nogle grafiske ikoner, som er universelt forståelige over hele verden. Eksempelvis den bog, du læser nu, har TagTomat valgt at lægge en Creative Commons-licens på.
Men hvad betyder det egentlig, og hvorfor er det vigtigt med licenser?
For at svare på det skal vi lige tage et lille skridt tilbage og kigge ganske kort på ophavsret: Det er nemlig den medfødte ret, vi allesammen har, som beskytter de kreative værker, vi skaber – uanset om det er tekst, fotos, tegninger, video eller noget helt femte. Ophavsretten byder alle andre at spørge os om lov, inden de anvender noget, vi har skabt. Det er smart, fordi man så som skabere kan sætte pris på disse anvendelser og dermed potentielt tjene til dagen og vejen.
Denne ophavsretslige beskyttelse kan dog også hæmme skaberens mulighed for indtjening og ikke mindst mulighed for at skabe sig selv et større publikum.

Hvis alle skal spørge om lov forud for anvendelse af det, du har skabt, så kan der hurtigt opstå en kommunikativ flaskehals. Ikke mindst i den globale internetdrevne tidsalder, hvor dit publikum nemt kan befinde sig meget langt væk, tale et andet sprog og sågar tilhøre en anden kultur.

Skaberen giver værket friheder

De fleste skabere ønsker at nå ud til så mange mennesker som muligt uden at skulle forhandle med dem alle.

Med en Creative Commons-licens kan man markere sit værk med et ’grønt-lys’-stempel, der med simple grafiske virkemidler forklarer, hvilke friheder skaberen har lagt på værket.

Creative Commons-licensen giver nemlig skaberen mulighed for at skræddersy sine rettigheder: Nogle skabere angiver for eksempel, at et givent værk må bruges frit og deles frit, så længe brugerens formål ikke er kommercielt. Er formålet med brugerens anvendelse at tjene penge, så skal en andel til skaberen forhandles på plads.
En Creative Commons-licens er altså en internationalt anerkendt instruks fra skaber til bruger: En overbygning på ophavsretten, hvor skaberen giver selvvalgte rettigheder fri – med henblik på at nå en større målgruppe og drage nytte af internettets styrker til at dele og nå ud, hvor man ikke selv kan markedsføre eller promovere sit værk. Samtidig giver man mulighed for videre bearbejdelse og giver brugeren mulighed for at bidrage med mere viden.
Dette åbner enorme muligheder, ikke mindst for et mindre foretagende som TagTomat, der pludselig kan finde modtagere og kunder langt uden for det nærmiljø, man befinder sig i. Samtidig kan man samarbejde med disse modtagere og kunder – ikke blot til gavn for de to parter, men også for alle andre i de globale fællesskaber.

Byg en traktor via internettet

Et andet projekt, som også på elegant vis tager open source-mentaliteten med ud i det grønne er Open Source Ecology-projektet [https://opensourceecology.org/], der har til formål at gøre det nemt at bygge sine egne landbrugsmaskiner og dermed gøre det lettere (og billigere) at producere sunde fødevarer overalt i verden. Prisen på at etablere et moderne landbrug er skyhøj, og ikke mindst i den fattige del af verden holder økonomien borgere fra at etablere tidssvarende landbrug. Men sådan behøver det ikke at være.

Selvom det måske virker intimiderende at bygge sin egen traktor, så er det faktisk ikke ’rocket science’, og Open Source Ecology-bevægelsen har for lang tid siden skabt tegninger og instruktioner og lagt dem frit tilgængelige online, hvor man således bevæbnet med et svejseapparat, jern-elementer og en computer med internetadgang kan tage livtag med opgaven.

Ikke nødvendigvis noget man færdiggør på en eftermiddag, men med et globalt fællesskab af hjælpere i ryggen via internettet er man godt rustet.
Flere steder verden over kører der Open Source Ecology- traktorer rundt til en brøkdel af den pris, det ville koste at købe en ny én af slagsen fra John Deere.
Det er dog langt fra kun traktorer, som projektet ønsker at lette adgangen til: Hele 50 maskiner er blevet udset som værende essentielle i skabelsen af et moderne samfund, og disse er blevet open sourcet, dokumenteret og frigivet – lige fra biler og diverse landbrugsmaskiner til power tools og sågar en fuldt funktionel, energiproducerende vindmølle. Tilsammen udgør de Open Source Ecology’s “Global Village Construction Set”, som dermed med udgangspunkt i open sourcing og delekultur bringer højteknologi inden for rækkevidde i samfund verden over – så længe der er en internetforbindelse i nærheden.

Bistade-byggemanualer til fri download

Et andet eksempel, som er værd at fremhæve, er Open Source Beehives [https://www.opensourcebeehives.net/], skabt af det Colorado-baserede arbejdsfællesskab Open Tech Collaborative. I lyset af den krise, som den globale bestand af bier er i, har gruppen med Open Source Beehives-projektet skabt en række produktdesigns, eksempelvis for konstruktionen af forskellige typer af bistader, som frit kan downloades og efterfølgende skæres på en fræser for meget få penge og samles uden forudgående professionel indsigt. Derudover instruerer projektet brugeren i at bygge sensorer ind i bistaderne og lære om biernes ve og vel via dataindsamling og avanceret teknologi.

Dette projekt har skabt en hel bølge af nye biavlere verden over, og disse bygger videre på de oprindelige designs og deler frit deres viden under samme vilkår.
En helt ny folkeforskningsbevægelse er opstået på et niveau, som på mange områder svarer til den professionelle indsats på området, men med almindelige borgere som du og jeg ved roret. TagTomat er i mine øjne et fantastisk dansk bidrag til den store internetdrevne deleøkonomi og Maker-bevægelse, som ruller ind over verden. En bevægelse, hvor borgere ikke blot ruller ærmerne op og selv udvikler de nødvendige evner til at forbedre deres hverdag, men samtidig gør det med en almennyttig holdning til også at ville forbedre andres hverdag. Mennesker, der deler deres viden og erfaring og i fællesskab gør os allesammen rigere, både i økonomisk, social og menneskelig forstand.

Du kan også læse Christians kapitel i vores bog, som du kan downloade gratis her.

Bogen bliver til: Principlayout for BogTomat