Kære Alle
Så er alle TagTomater høstet. Nederst i blogindlægget har Nanna fra vores gård har skrevet denne opskrift, som I kan lade jer inspirere af.
Da vi høstede i går kom Mikkel forbi med lækker grøn TagTomatRelish som smagte himmelsk, mon ikke hans opskrift snart kommer her på siden snarest 🙂
Tak for en hyggelig formiddag,
/Mads
Syltede grønne tomater
Ingredienser : ½ kg grønne tomater, 2 dl kogt koldt vand, 2 dl eddike,
400 g rørsukker, ½ stang vanilje og en god håndfuld frisk timian.
Tag ca. halvdelen af lagen (kasser resten) og kog tomaterne sagte i ca. 5 min. Sukkeret drysser i. Timian og vaniljestang tilsættes og tomaterne koges videre i ca. 10-15 min.
Lagen koges ind ca. 15 min til den er tyknet let. Atamon tilsættes…. og lagen hældes over tomaterne. Læg et stykke madpapir øverst, som holder tomaterne nede.
Bindes/lukkes straks til. Lad stå og trække til du ikke kan vente mere, og spis dem så til æbleskiver, rødt kød eller anden god julemad.
God syltelyst fra Nanna og Mads
Køb guide som E-bog eller Papirbog:
I marts 2016 udkom vores bog “TagTomat – Vejen til grønne fællesskaber i byen”, hvor der i alt findes 10 guides til små projekter der kan gøre din og andres hverdag lidt grønnere. En af dem er Kristians sylteopskrift (som du kan finde via dette link), og du skal være velkommen til at støtte vores arbejde for grønne fællesskaber ved at købe en af bøgerne. Hvis du skriver dig op til vores nyhedsbrev modtager du en rabatkode til dit første bogkøb.