Vi har været så heldige at SpotOn Marketing har bedt os udvikle og opsætte verdens første #KontorTomat. Det skete i oktober måned, hvor vi på en to ugers tid i tæt samarbejde med kunden fik udviklet dette fantastiske møbel, som udover at have skabt en grøn ramme for fælleskab og rumdeler i det store kontor, har forbedret akustikken væsentligt.
Møblet fungerer som naturligt mødested for de ansatte til en hurtig snak om en konkret opgave, eller som omdrejningspunkt for sociale arrangementer og kortere møder. Udover design og opbygning af plantemøblet, bistår TagTomat nu med at drifte plantekasserne løbende så årstidens grønt fra naturen afspejles i de tre plantekasser.
Har I brug for et lignende møblement kan vi skræddersy en løsning sammen, tøv ikke med at kontakte os for mere info.
Herunder billeder af projektet og en lille timelapse af vores montage ultimo oktober 2014. Billederne er taget af vores husfotograf Morten Aagaard Krogh.