Blommetomat – Atomic Fusion
25,00kr.
På lager
Denne sort giver utrolig smukke tomater med et flot farvespil i grønne-rødlige og brune-lilla nuancer. Tomaterne er kødfulde og dejligt saftige med en sød smag, og hører til de mindre blommetomater, som vejer omkring 60-120g stykket, når de er klar til høst.
Sorten er indeterminant, hvilket betyder, at planten bliver ved med at vokse i højden. Sideskud skal løbende knibes, og typisk 6-8 uger før sæsonen slutter anbefaler vi at fjerne topskuddet, så planten bruger energien på at modne de sidste frugter. På Nørrebro, hvor vi bor, gør vi det typisk i slutningen af august.
Vi dyrker den både på friland og i drivhus, men tomatplanter vil oftest give det største udbytte, når de dyrkes i drivhus, medmindre du har et lunt beskyttet hjørne på altanen, i baggården eller haven – og den danske sommer er lun og solrig.
Mængde: ca. 5 frø
Billeder udlånt med tilladelse fra Croatian Seeds Store.
Tomatfrø fra familiegård i Kroatien
Vi har længe været på jagt efter flere sjove, anderledes og mere sjældne tomatsorter, og har nu startet et samarbejde med Croatian Seeds Store. Det er en lille familiedrevet gård i Kroatien, som dyrker et hav af mere sjældne og usædvanlige tomater. Det lille firma er ikke økologisk certificeret, men hele deres familielandbrug er drevet med omtanke for natur og miljø og med fokus på at bevare gamle sorter.
Læs mere om dine frø og hele vores tomatkollektion her: www.tagtomat.dk/tomat-a-la-tagtomat