FrøBomber – 4 stk i en fin gaveæske
59,00kr.
På lager
Giv byen flere farver! Kast en FrøBombe på dit yndlingssted og se den skabe liv i det grå byrum, samtidig med at du skaber større biodiversitet.
Vi præsenterer stolt vores FrøBombe, som var nomineret til Danish Design Award i 2016. FrøBomberne kastes et sted med adgang til sol og regn, eller i en potte i vindueskarmen, hvorefter de blomstrer og giver liv samt farve til rummet. FrøBomberne laves på jord, ler og frø, der trilles til små kugler. De er typisk blevet brugt af guerilla-gartnere i kampen om at sprede mere biodiversitet og flere blomster i byen. Pakken indeholder fire bomber, og en manual, så du kan lære at lave dine egne. Frø-bomb din by! Grøn Front!
TagTomats frøbomber er inspireret af den japanske bonde og filosof, Masanobu Fukuoka, som genopfandt metoden ‘Clay Seed Balls’ for at skabe biodiversitet i den japanske natur. Papæsken er lavet af genbrugspap på den socioøkonomiske virksomhed, Hans Knudsen Instituttet.
Har du spørgsmål til dit grønne projekt eller brug for fifs, er du velkommen til at kontakte os på TagTomats forum.
Se også vores udvalg af frø, hvis du er vild med at give byen mere liv.