SvampeBox – dyrk selv svampe
119,00kr.
Ikke på lager
Dyrk dine egne økologiske svampe med TAGTOMAT! Vores SvampeBox er et gennemført cirkulært produkt og en sjov gave til dig selv eller andre nysgerrige sjæle. SvampeBoxen er fyldt med østershat mycelium og er den nemmeste måde at dyrke svampe derhjemme.
Alt i én – skær hul i kartonen, og du er i gang med at dyrke østershatte
Lær at optimere – forstå hvordan du skaber de bedste betingelser for at dyrke svampe
Høst – typisk efter 2-4 uger. SvampeBoxen giver cirka 2-3 håndfulde små østershatte
DanishUpcycle – vi genbruger mælkekartonerne fra den lokale café
Lokalt – udviklet og håndpakket af os på Nørrebro
Viden & fællesskab – vær med i vores dyrk-selv-svampe fællesskab og lær mere på forum.tagtomat.dk
En god start på svampedyrkningens forunderlige univers
SvampeBoxen er god til dig eller din ven, som er helt ny i svampedyrkning og gerne lige vil prøve det af. Vi har pakket en genbrugt mælkekarton med økologisk halm, der er podet med almindelig østershat. Svampene er klar til at gro, så snart du skærer hul i kartonen, og efter 2-4 uger kan du høste de første svampe. Vi forventer, at du kan høste 2-3 små håndfulde østershatte. Når du har høstet dine svampe, kan du fx stege dem på panden og nyde dem på et stykke sprødt ristet brød.
Se yderligere vejledning på emballagen.
Pakket lokalt på Nørrebro i genbrugte mælkekartoner
Substratet er lavet af vores samarbejdspartner, Skyttegårdens Økologiske Østershatte. Halmen er et restprodukt fra kornproduktion og mælkekartonen får vi fra The Coffee Collective på Jægersborggade – lige rundt om hjørnet. Det hele er pakket og udviklet på Nørrebro af TagTomat.
Oftest stillede spørgsmål
Hvornår er mine svampe klar til høst?
Dine østershatte er klar til høst, når den største hat ikke længere “krøller” i kanten, men er foldet helt ud. Du høster ved at vride hele bundtet rundt på én gang indtil svampene falder af.
Hvor mange svampe kan jeg forvente?
Svampene i SvampeBoxen vokser fuldstændigt ligesom ude i naturen – og her har størrelsen af det de gror på – en væsentlig betydning for størrelse og udbytte. Med SvampeBoxen, som jo kun er på 1 liter, får du 2-3 håndfulde små svampe. Vil du have et højere udbytte, så prøv vores SvampeSæk eller Dyrkningskits.
Mine svampe er tørret ind – hvad gør jeg nu?
Hvis dine svampe er blevet ok store, men er tørret helt ind, kan du stadig høste dem. Brug dem som tørrede svampe eller læg dem i vand natten over, så rehydrerer de og kan bruges normalt.
Hvad gør jeg med halmen bagefter?
Når du er færdig med at dyrke svampe, er halmen groet godt til med mycelium (alt det hvide, som er svampens “rødder” eller “krop”). Du kan enten bruge det som jorddække eller kompost i din have eller plantekasser, eller du genbruge det efter “surdejsprincippet og dyrke videre på det. Se hvordan i vores forskellige guides, fx i vores bog “Grow Like Tomorrow – Vejen til fremtidens bæredytige fødevaresystemer”, som du kan downloade her.
Mangler du stadig svar på noget?
Så se mere og stil dit spørgsmål på forum.tagtomat.dk – her sidder både vi og andre svampekyndige klar til at hjælpe