Det er spændende og fascinerende at dyrke svampe selv. Når frugtlegemerne begynder at vokse, kan du næsten se det med det blotte øje! Du vil i hvert fald opdage, at der sker en hel del, fra du tager afsted om morgenen, til du kommer hjem om eftermiddagen.
SvampeSæk 20L er produceret af Skyttegårdens Østershatte. Den fås også som en Deluxe-udgave, hvor vi har beklædt den med en jutesæk for at tilføje et æstetisk tvist, samt en Gave-edition med frøbomber og festligt rødt bånd.
Hvorfor en SvampeSæk?
SvampeSækken på 20L består af økologisk halm podet med østershattemycelium, og her kan du regne med høst af tre-fem store “bræk” (omgange) i løbet af et år. Ud over den spændende dyrkningsoplevelse får du altså også en god kulinarisk oplevelse over længere tid.
I denne pasningsguide kan du se, hvordan vi plejer at passe vores SvampeSække. Du er også mere end velkommen til at dele dine egne dyrkningserfaringer på forum.tagtomat.dk – et online fællesskab, vi har skabt, så vi sammen kan blive klogere på dyrkning i byen.
Pasningsguiden indeholder bl.a. information om:
- placering
- hvordan du gør
- høst
- videre dyrkning
- cirkulært kredsløb
Du kan finde både SvampeBox 1L, SvampeSæk og SvampeSæk Deluxe samt andre DyrkningsKits her eller i vores butik på Jagtvej 59.
Hvis du er til en større gør-det-selv-oplevelse, kan du også finde en guide til DIY-dyrkning på kaffegrums her.