Frøbombekit – Rul dine egne frøbomber med lerpulver
249,00kr.
I dette gør-det-selv-kit får du ingredienserne til at lave en masse frøbomber. Pakken indeholder materialer til i alt 200-500 frøbomber, afhængigt af hvor store I laver dem.
Indhold: Guide, frøblanding og 1 liter lerpulver. Med til produktet hører tre poser af vores blomsterblandinger på 10g/posen, som vi udvælger til jer – eksempelvis biernes, sommerfuglens eller den spiselige blomsterblanding.
I skal selv skaffe: Skåle, vand og jord, samt noget at tørre frøbomberne på.
Frøbomber som formidling om biodiversitet
I TagTomat bruger vi ofte frøbomberne som et aktivt element i formidling om biodiversitet, fx til børn i daginstitutioner eller skoler. Det er vores erfaring, at frøbomberne fungerer mega godt som samtalestarter om, hvordan vi kan skabe grønnere og mere biodiverse byer – uanset alder. Hvis du skal bruge frøbomberne i din undervisning, kan du finde mere inspiration samt en videoguide her: Find inspiration her