Plantekasser udendørs

Plantekasser kan skabe liv i gadebilledet, boligforeningen og på arbejdspladsen. Hos TagTomat indretter vi urbane rum med plantekasser og specialtilpassede grønne løsninger.

Det er både let og hyggeligt at dyrke grøntsager, planter og urter sammen, hvad enten det er i en plantekasse udendørs eller indendørs.

Det har ingen betydning, om det er i boligforeningen, på arbejdspladsen eller et helt tredje sted – det styrker både fællesskab og nærheden til fødevarerne, når vi dyrker planter og grøntsager i fællesskab.

Hvis du selv vil i gang med at dyrke grønne arealer, håber vi at kunne inspirere dig til dine projekter. I vores webshop kan du få en idé om vores udvalg af bæredygtige plantekasser til udendørs og indendørs brug.

Du kan også finde vores bog “TagTomat – Vejen til grønne fællesskaber i byen” i vores webshop (både fysisk og som e-bog). Bogen indeholder mange tips og guides til, hvordan du kan lave din egen grønne oase, fx vha. plantekasser.

Brug vores plantekasse udendørs og indendørs

Med vores specialdesignede plantekasser kan du og dine kollegaer, naboer eller venner nemt komme i gang med at skabe liv omkring jer.

Vi har et bredt udvalg af plantekasser til både udendørs og indendørs brug, så der er rig mulighed for at gøre jeres kontor, terrasse, baggård, altan eller taghave lidt grønnere – samtidig med at I vokser og lærer sammen. Tøv ikke med at kontakte os på info@tagtomat.dk for at høre nærmere.

Vælg selv materiale og design

TagTomats plantekasser og plantekummer kommer i mange forskellige størrelser, materialer og både med og uden opbevaringsmulighed og siddeplads.

Vi kan tilbyde plantekummer i metal, herunder corten, som får et flot rustent udseende med tiden, og galvaniseret stål. Vi har også plantekasser i lærketræ.

Både vores plantekasser og plantekummer bygger på vores selvvandingssystem, som gør det nemt for dig at hverken at over- eller undervande dine planter.

Men vi tilbyder også plantekummer uden selvvanding, hvor du bare planter jord og planter direkte i kummen uden brug af murerbalje.

Desuden er det også muligt at købe et samlet dyrkningskit med plantekasse, espalier, selvvandingssystem og frø, som er let at samle, så du nemt kan komme i gang med dyrkningen.

Bæredygtig jord til dine plantekasser

Vi samarbejder med nogle af landets bedste jordproducenter, og skal du bruge jord til dine eksisterende plantekasser og højbede, eller har du brug for vejledning i, hvilken jordblanding du skal bruge til dit kommende projekt, kan du finde viden og inspiration i vores webshop under i kategorien jord og gødning.

Vi forhandler jord af komposteret hestemøg fra Champost, og handler du i vores webshop, kan du enten få det leveret til din kantsten/lokale pakkeshop eller afhente det hos os på Nørrebro.

Vi har mange forskellige jordblandinger, der kan matche dit behov, og afhængigt af omfang leveres de i bigbags eller sække. Vi har både jord til din plantekasse udendørs og indendørs.

Fra brosten til blomsterflor og hygge med plantekassebænk

Hvis du vil vide mere

Hos TagTomat satser vi på bæredygtighed og funktionalitet, og alle produkter er så vidt muligt produceret lokalt på vores eget værksted. Vores arbejde har fællesskabet som udgangspunkt, og vi tror på, at vi lærer af hinanden, når vi skaber sammen.

Hvis du selv vil se, hvordan urban gardening og plantekasser til udendørs brug kan give fornyet liv og charme til byrum, er du altid velkommen forbi vores showroom på Jagtvej 59 på Nørrebro. Vi hører også gerne fra dig, hvis du selv har en idé. Vi ligger tæt på Assistens Kirkegård og et stenkast fra Nørrebrogade og Jægersborggade.